• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga /ritzau/

Formand åbner for at udvide Parken

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Bo Rygaard åbner for at udvide Parken. DBU har tidligere ønsket et nationalstadion med 50.000 tilskuere.

Af /ritzau/

Kapaciteten til fodboldkampe i Parken kan blive større i fremtiden.

I et interview med Berlingske åbner Bo Rygaard, der er bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, som ejer FC København, for at udvide det danske nationalstadion.

Parken drøfter med Københavns Kommune renoveringer af området bag den ene langside, og det kan munde ud i en tribuneudvidelse, så Parken kommer tættere på Dansk Boldspil-Unions ønske om at have et stadion med plads til 50.000 tilskuere.

Læs også:Avis: FCK er klar til at gøre AaB'er til en af de dyreste internt i Danmark

- Det at udvide kapaciteten i Parken er ikke noget, vi selv har tænkt meget over. Men når vi nu er i en fase, hvor der sker en sondering i området, så er det da noget, vi bør lytte til.

- Det er ikke det samme, som at vi kommer til at udvide Parken til 50.000 tilskuere. Tiden må vise, om der kan findes en kombination mellem DBU, vores og Københavns Kommunes behov, siger Bo Rygaard til Berlingske.

Han fortæller også, at en udvidelse ikke står øverst på Parkens ønskeliste. Det vigtigste for Parken er, at området rundt om fodboldstadionet i højere grad skal bruges på dage, hvor der ikke spilles kamp.

Læs også:AaB: Nicolaj Thomsen er ikke aktuel i denne omgang

Ud over at have et stadion med plads til 50.000 tilskuere i hovedstadsområdet ønsker DBU et stadion med plads til 25.000 tilskuere i Vestdanmark.

/ritzau/

Læs også:AaB bekræfter FCK-rygter: Forhandler om salg af Mikkel Kaufmann

Læs også:Avis: FC København jagter angriber i AaB

Læs også:FC København-formand afviser store indkøb i 2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus