• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Han er på vej væk fra FC København

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Svensk målmand er gledet så langt ned i hierarkiet i FC København, at det trækker op til en snarlig skilsmisse.

Af Ole Hoffskov

Johan Guadagnos er så langt fra spilletid i FC København, som man overhovedet kan komme, og derfor trækker det op til et brud mellem de danske mestre og den tidligere Manchester United-keeper.

Den 19-årige svensker kom til FC København for et år siden, og han var i sidste sæson tredjemålmand efter Kamil Grabara og Karl-Johan Johnsson. Nu er han gledet helt ned som femtevalg, efter at FCK også har hentet Mathew Ryan, og 17-årige Andreas Dithmer har taget store skridt i sin udvikling.

Derfor kan Johan Guadagno blive afskibet.

- I forhold til Johan kigger vi på, om vi kan finde et sted, hvor han kan spille, for det er også det, han har brug for nu. Han skal spille regemæssigt seniorfodbold et sted, så det håber jeg, vi kan løse sammen med ham. Han har et par forskellige muligheder, siger FCK's sportsdirektør Peter Christiansen til Copenhagen Sundays.

Da Johan Guadagno kom til FC København fra Manchester United, lagde Peter Christiansen ikke skjul på, at han havde store forventninger til svenskeren.

- Han er en spiller, som ungdomsafdelingen har fulgt meget tæt, og som de overleverede til os i den sammenhæng. Jeg må bare sige, at han er et stort talent. Han har været rigtig dygtig indtil videre, og jeg er meget imponeret. Ham spår jeg en meget stor fremtid. Tiden er ikke hans lige nu, men det skal han sørge for, at det bliver, sagde FCK-bossen til Tipsbladet.

Johan Guadagno har kontraktudløb i FC København om to år. 

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.