• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Har afløst Thorup to gange: Han er en god kollega

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Hele to gange har Niels Frederiksen overtaget et job, som Jess Thorup har forladt. De to har et godt forhold til hinanden udenfor banen.

Af Ole Hoffskov

I sommeren 2013 stoppede Jess Thorup som cheftræner i Esbjerg fB. Han blev afløst af Niels Frederiksen. I sommeren 2015 stoppede Jess Thorup som dansk U21-landstræner. Han blev afløst af Niels Frederiksen.

Ja, Thorup og Frederiksens træner-CV minder en del om hinanden, og deres erfaring har nu bragt dem til to af de største fodboldadresser i Danmark. 

Jess Thorup står i spidsen for FC København, mens Niels Frederiksen har ansvaret i Brøndby IF. Søndag står de to klubber over for hinanden i Superligaen, og FCK-bossen ser frem til mødet med Niels Frederiksen, som han har et godt forhold til.

- Niels er en god kollega og en rigtig dygtig træner, som har mange gode ideer. Jeg synes, han har præsteret rigtig fine resultater over en lang periode. Jeg kan tale med ham om mange ting, og vi har en rigtig god relation, siger Jess Thorup til tipsbladet.dk.

Før søndagens opgør er det Brøndby og Niels Frederiksen, der har håneretten. Det er kun nogle uger siden, at de blå-gule slog FC København, og Brøndby er også syv point foran i tabellen.

FCK-træneren roser kollegaen fra Brøndby for et godt stykke arbejde under et stort pres.

- Niels har gjort et fantastisk stykke arbejde med at få mange af Brøndbys unge talenter ind på holdet. Det er imponerende, lyder det fra Thorup. 

Jess Thorup er optimistisk på sit holds vegne før søndagens opgør mod Brøndby - læs mere her. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020