• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

- Hele rygraden er revet ud af holdet

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC København er i problemer i Superligaen, men kommentator Mikkel Bischoff tager til dels holdet og Jess Thorup i forsvar.

Af Kenneth Jensen

FC Midtjylland har slået hul i toppen af Superligaen, hvor Bo Henriksens tropper nu har seks point ned til guldrivalerne fra FC København, og der er ikke meget, der lige nu tyder på, at FCK for alvor kan true FCM.

Søndag tabte FC København med 1-2 til rivalerne Brøndby IF, og dermed er man gået fra banen i Superligaen uden sejre i de seneste tre kampe.

Man kan samtidig tage et kig på truppen og se, at den for tiden er uden Mohamed Daramy, der er blevet solgt til AFC Ajax, og at den er uden de skadede Carlos Zeca og Rasmus Falk.

Fodboldkommentator Mikkel Bischoff fra Discovery tager til dels Jess Thorup i forsvar.

- Det ser ikke godt ud nu på nogen måde, men han (Jess Thorup, red.) har været uheldig. Pep Biel er der stadig, men ellers er de tre bedste spillere fra sidste sæson der ikke. Daramy gjorde, hvad der passede ham, til blev solgt. Zeca var deres vigtigste spiller. Falk var måske den bedste spiller på den måde, de spiller fodbold på.

- Så han har fået revet hele rygraden ud af holdet og også den mest kreative spiller i Daramy. Jeg kan godt forstå, at de har problemer, FC København, og de kommer til at have problemer (fremadrettet, red.), for der er ingen balance på det hold, og de spiller en forfærdelig omgang fodbold i øjeblikket, siger Mikkel Bischoff til Discovery.

FC Københavns mangler at møde Vejle, Silkeborg, AGF og AaB i Superligaen, inden man går på vinterferie. Der er i de kommende runder næppe råd til at sætte yderligere point til i forhold til FC Midtjylland, hvis man vil bevare en sandsynlig mulighed for at blive dansk mester.

Om en uges tid er det præcis et år siden, at Jess Thorup blev cheftræner i FC København. Han afløste Ståle Solbakken.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020