• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division /ritzau/

Oprykker tager plads i 1. divisions sjove selskab

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Coronaramte Hvidovre blev slået 2-0 på to sene mål, da FC Helsingør sikrede en plads i oprykningsspillet.

Af /ritzau/

FC Helsingørs spillere fik en god start på weekenden fredag aften.

Her slog de nemlig Hvidovre. Det betyder, at den nordsjællandske 1.-divisionsklub nu er sikker på at ende i top-6, der giver en plads i oprykningsspillet.

Helsingør har 35 point på fjerdepladsen med en enkelt kamp tilbage i grundspillet.

Det efterlader klubben med syv point ned til HB Køge, det første hold uden for top-6. Køge - og flere af de andre hold midt i tabellen - mangler at spille to kampe, men det er altså ikke nok til at sende Helsingør ud af top-6.

Hvidovre, der manglede seks coronasmittede spillere, blev fredag slået 2-0 på to mål i kampens døende minutter.

Først gjorde Liam Jordan det til 1-0 i 87. minut, da han vinklede en tværaflevering i feltet i mål.

Kort inde i tillægstiden lukkede Elijah Just så kampen med sin scoring til 2-0.

Sejren var FC Helsingørs femte i lige så mange forsøg efter vinterpausen.

Hvidovres håb om at spille sig i top-6 blev med nederlaget endegyldigt slukket. Klubben har 22 point på niendepladsen.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus