• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Her er Ronnie Schwartz' nye klub

Foto: Getty Images

Ronnie Schwartz er tilbage i dansk fodbold.

Af Ole Hoffskov

Ronnie Schwartz er tilbage i dansk fodbold efter bruddet med Charlton Athletic i sidste uge. 

"Plaffeministeren" har underskrevet en kontrakt med Vendsyssel FF fra NordicBet Ligaen, hvor han officielt tiltræder 1. januar, men allerede nu påbegynder træningen.

Den 32-årige angriber forlod FC Midtjylland i januar til fordel for Charlton, men opholdet i England levede ikke op til forventningerne, og derfor vender han nu snuden hjem mod Danmark.

- Ronnie’s CV taler for sig selv. Han har scoret mål i Ligue 1 i Frankrig, Jupiler League i Belgien, Eliteserien i Norge og forrige sæson var hantopscorer i Superligaen med 18 mål. Sæsonen inden var han topscorer i NordicBet-Ligaen med 25 mål i 27 kampe. Ronnie kommer til med kæmpe erfaring, som han både skal bruge til at score mål og til at hjælpe sine nye holdkammerater i træning og i kamp, siger Søren Henriksen, der er sportsdirektør i Vendsyssel FF og tilføjer:

- Han har en masse at dele ud af og han er en rigtig god fyr, så det er jeg sikker på, at han kommer til at gøre. Jeg synes det at Ronnie har valgt at komme til Vendsyssel viser, at vi har gang i noget rigtigt. Jeg er ikke i tvivl om, at han kommer til at løfte holdet.

Også hos cheftræner Henrik Pedersen er der stor glæde over nyerhvervelsen.

- Jeg er sindssyg glad og stolt over at Ronnie har valgt Vendsyssel. Han er en født målscorer, der kan lave mål ud af ingenting. Han kan skabe chancer selv og er også god til at stå de rigtige steder i boksen, når bolden kommer derind. Udover at være en dygtig målscorer, er han også rigtig god i presspillet og god til at forstå hvornår presset på modstanderen skal sættes ind, hvilket er rigtig vigtigt i forhold til vores spillestil.

- Jeg har haft et par gode snakke med Ronnie og er slet ikke i tvivl om hvor sulten og tændt på projektet han er. Jeg er sikker på, at han bliver en kæmpe gevinst for os, siger Henrik Pedersen.

Ronnie Schwartz har tidligere tørnet ud for AaB, Randers FC, Brøndby IF, Esbjerg fB, Silkeborg IF og FC Midtjylland i dansk fodbold, og han er noteret for 63 mål i 166 Superliga-kampe.

Han blev topscorer i Danmarks bedste række i 2019/2020-sæsonen. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020