• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Torsten Kjems Hansen

Her er sommerens fem største køb i Superligaen

Foto: Getty Images

Den aktuelle liste kan meget vel blive lavet om i de kommende timer frem mod lukningen af transfervinduet - her er listen med den fem dyreste spillerkøb i Superligaen denne sommer.

Af Torsten Kjems Hansen

Endnu kan der nå at ske en utrolig masse frem mod transfervinduets lukning tirsdag - faktisk er det ventet, at denne liste meget vel kan få konkurrence i en hæsblæsende afslutning på køb og salg af spillere i Superligaen.

Men her og nu ser listen over dette transfervindues dyreste indkøb således ud:


Marrony,
Atlético Mineiro til FC Midtjylland
34 millioner kroner *
*7,5 millioner kroner per kvalifikation til Champions League.

Med Sory Kaba på salgslisten og Junior Brumado som fundet for let til FCM-angrebet, har midtjyderne haft den store pung oppe af lommen i jagten på at sikre den rette kvalitet foran modstandernes mål. 

Endnu er Marrony ikke klar til at få debut i Superligaen, men der kommer til at ligge et ganske solidt pres på angriberens skuldre, når han løber på banen.


Kamil Grabara

Liverpool til FC København
26 millioner kroner

Mange ville måske nok have ment, at FCK var ganske udmærket besat på målmandsposten, hvor Kalle Johnsen og Sten Grytebust har konkurreret om tjansen som førstevalg,

Men ind fra højre blev hentet den Kamil Grabara, der som lejesvend har vist sit værd i AGF-trøjen.

Og målmanden er uden tvivl førstevalget og har sendt de to tidligere ud i kulden. 26 millioner kroner for en målmand i dansk fodbold - det er ikke set før og er ganske opsigtsvækkende.

Følg med i TRANSFER-LIVE hvor vi opdaterer med seneste nyt helt frem til transferdeadline tirsdag klokken 23.59.59


Davit Khocholava

Shakhtar Donetsk til FC København
18 millioner kroner

Da FC København hentede Davit Khocholava til klubben, blev der på samme tid åbnet op for, at Victor Nelsson-salget kunne effektueres.

Den bomstærke ukrainer med god erfaring fra den europæiske scene er trådt ind på FCK-holdet med det samme og ligner ikke en mand, der bliver truet på spilletiden i en travl FCK-sæson.


Juninho

Palmeiras til FC Midtjylland
12 millioner kroner

En hurtig brasilianer til forsvaret var hvad Juninho blev præsenteret som, da FC Midtjylland i juli sendte omkring 12 millioner kroner til Palmeiras.

Men efter at have optrådt i et par kampe, kom det pludselig frem, at en anket karantæne-sag fra Brasilien blev stadfæstet og resulterede i seks spilledages karantæne til Juninho.

Derfor er det fortsat for tidligt at vurdere kvaliteten i forhold til prisen for FCM'eren.


Erik Kahl

AIK til AGF
11 millioner kroner

Casper Højer blev solgt til Sparta Prag og efterlod en ganske vigtig udfordring at få løst for AGF.

Erik Kahl på bare 19 år blev udset til at klare den opgave, og man må sige, at svenskeren på trods af AGF's samlede elendige sæsonstart rent faktisk har været et af få lyspunkter i sine offensive aktioner.

Masser af skarpe indlæg og senest to kasser mod OB i søndagens 2-2-kamp lover godt for Kahl i AGF, hvor han er udstyret med en lang kontrakt, der løber i fem år. 

 
Se også sommerens fem største salg i Superligaen - læs mere her

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020