• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Hobro venter med forlængelser: Det er svært at sige, om vi rykker ned

Eftersom de i Hobro IK ikke ved, om de spiller i Superligaen i næste sæson, er sportschefen varsom med at forlænge med de to profiler Yaw Amankwah og Martin Mikkelsen.

Af Anders Dehn

Det kommer an på, hvilken klub der er tale om, men normalt siger man, at det koster omkring 15 millioner kroner at rykke ned fra Superligaen til 1. division. Det betyder for de fleste nedrykkere, at de er nødt til at spare penge.

Et oplagt sted at gøre det er på spillerlønninger, og når nu det er tilfældet, er det også oplagt at holde igen med kontraktforlængelser, hvis man er i overhængende nedrykningsfare. Det er Hobro IK, og derfor ved sportschefen endnu ikke, om klubben forlænger med to af profilerne.

Læs også: AaB-profil revser Hobros bolddrenge: In their face at vi scorer til sidst

Martin Mikkelsen og Yaw Amankwah har ellers kontraktudløb til sommer, men de må altså vente en rum tid på at få fremtiden på plads. Eller få den på plads et andet sted.

- Det er lidt svært for os at sige, hvilken række vi spiller i efter sommerferien. Det har indflydelse på begge drenge. Så vi må længere hen på foråret for at se det, før vi bliver helt konkrete, siger sportschef Jens Hammer Sørensen til Nordjyske.

Læs også: Bedst og værst: 18-årig indskifter sikrede AaB point i overtiden

Eftersom der er under et halvt år, til deres kontrakter udløber, kan de frit forhandle kontrakt med andre klubber. De kan dog ikke tiltræde i en eventuelt ny klub, før deres aftaler med Hobro udløber 1. juli.

Så uanset hvad står den altså på overlevelseskamp de næste to måneder for Mikkelsen og Amankwah. Hobro får på søndag besøg af Randers FC.

Superliga

Fra anfører til projektleder

Mads Agesen indstillede i 2018 sin aktive fodboldkarriere for Randers FC, men gør nu comeback for klubben i en stilli...

Mere Superliga

Fokus