Superliga Oliver Okstrøm

Inge Andre Olsen ser tilbage: Det var ikke en fejl

Foto: Getty Images

AaB-sportschefen kan godt se en del forbedringer for holdet, som endte på femtepladsen i denne sæson.

Af Oliver Okstrøm

AaB har i denne sæson gjort meget for at holde sammen på truppen. I vinterens transfervindue takkede man eksempelvis nej til et bud på Rasmus Thelander fra FC København, selvom han ville gå gratis efter sæsonen, da han har kontraktudløb.

Det lader dog ikke til noget, som AaB-sportschef Inge Andre Olsen ville gøre om. Det fortæller han om i et interview med Nordjyske.

- Jeg ser det ikke som en fejl. Ser vi over de 32 kampe, synes jeg, at der er sket noget i Aalborg med mange tilskuere på stadion. Fansene har været suveræne hele sæsonen, og de har også set, at vi kunne spille med om noget, siger nordmanden.

Han peger i stedet på, at de ikke var gode nok de sidste kampe, og det skal de nu lære af. Og selvom man husker kampene mod FCK og Brøndby bedst, så har der også været positive oplevelser i sæsonen.

AaB tabte i sidste spillerunde af mesterskabsspillet med 0-3 i Parken til FC København, og derfor smed de fjerdepladsen til Brøndby, som i første omgang giver en ekstra chance for at komme i Conference League. Her er der tale om én kamp mod vinderne af kvalifikationsspillet, Viborg.

Det er dog en kamp, som går til AaB, hvis FC Midtjylland vinder på torsdag i pokalfinalen. Her er Inge Andre Olsen bevidst om, at det kan få stor betydning for, hvordan deres transfervindue bliver.

AaB har senest også haft en ung nordmand på prøve. Læs mere om det her.