• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Jan Bech om FCK's Wilczek-aftale: Sådan vil vi aldrig gøre

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Brøndby-formand Jan Bech Andersen fastslår, at klubben aldrig kommer til at betale et så stort beløb for en 32-årig, som FCK har gjort for Kamil Wilczek - slet ikke i en periode, hvor statens hjælpepakker spiller en væsentlig rolle.

Af Ole Hoffskov

Kamil Wilczek scorede mod Brøndby IF i gensynet med de blågule, men den polske FCK-angriber måtte alligevel forlade Parken slukøret søndag eftermiddag. De tidligere holdkammerater fra Vestegnen vandt nemlig 2-1 i det københavnske derby.

32-årige Kamil Wilczek var naturligvis i fokus før, under og efter kampen, for sådan vil det være, når Brøndbys tidligere anfører skifter til arvefjenden.

FC København tilknyttede Kamil Wilczek på en treårig aftale den 6. august, og ifølge Ekstra Bladet scorer angriberen 15 millioner kroner i løbet af kontraktperioden.

Brøndbys bestyrelsesformand Jan Bech Andersen håber, at snakken om Kamil Wilczek snart forstummer. I samme ombæring sender han noget, der ligner en lille hilsen til FC København.

På Instagram skriver Jan Bech Andersen blandt andet:

Læs også:Avis: Brøndby havde kun administrative omkostninger på Pavlovic

- Sikkert er, at vi ALDRIG kommer til at stå på en ølkasse og bede staten om flere penge, mens man bruger et ikke ubetydeligt tocifret beløb på en 32-årig østeuropæer.

Jan Bech Andersen henviser naturligvis til de hjælpepakker, der har været tilgængelige for virksomheder under coronakrisen.

Af delårsrapporten fra Parken Sport & Entertainment fremgik det, at FC København og Stadion (Parken, red.) i hjælpepakker i forbindelse med Covid-19 har modtaget 15,5 millioner kroner. Lalandia, som også er en del af selskabet, modtog 40 millioner kroner i offentlige hjælpepakker.

I forbindelse med årsrapporten efterlyste Bo Rygaard, der er formand for Parken Sport & Entertainment, mere finansiel støtte under krisen.

Læs også:"CV" om ny angribers FCK-fortid: Jeg er jo ikke blind for det

- Normalt er jeg tilhænger af, at virksomheder skal klare sig selv, men det her er en fuldstændig usædvanlig situation, og vi må få noget hjælp fra staten, sagde Rygaard til Ekstra Bladet.

De blågule har også selv forstærket sig i transfervinduet - ikke med en 32-årig østeuropæer, men med en 27-årig østeuropæer i form af Andrija Pavlovic. Af Brøndby IF's egen delårsrapport fremgik det, at klubben modtog 19,5 millioner kroner i støtte fra staten.

Tipsbladet.dk har været i kontakt med Jan Bech Andersen, og han fastslår, at økonomien i aftalen med Andrija Pavlovic er en helt anden end FC Københavns med Kamil Wilczek. Han ønsker imidlertid ikke at uddybe sit opslag på Instagram.

- Jeg har ikke yderligere kommentarer - andre folk og klubber skal jo gøre, hvad de finder rigtigt, lyder det fra Brøndby-formanden.

Læs også:FCK-modstander tæt på salg: Tidligere Randers-spiller på vej til Italien

Læs også:Kan forlade FCK gratis: Bryan Oviedo overrasket over Ståle Solbakken

Læs også:Divisionsforeningen kræver svar fra myndighederne: Det er helt grotesk

Læs også:FC København meget tæt på finsk målmand

---------------------------

Se masser af Europa League med Tottenham, Arsenal, AC Milan og Nice med Kasper Dolberg til spotpris på Dplay. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus