• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

FCK-træner erkender at have et stort temperament

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC København-træner Jacob Neestrup har et stort fodboldhjerte, og hans svaghed er, at han nogle gange kan tage tingene for personligt.

Af Kenneth Jensen

Søndag tager FC København mod AGF i Superligaen, og opgøret bliver Jacob Neestrups første i spidsen for FC København, som har brugt landskampene på at sige farvel til Jess Thorup og gøre assistenten til cheftræner.

Jacob Neestrup har mange kvaliteter, men han indrømmer også, at han til tider kan komme til at tage tingene for personligt.

- Som jeg sagde til spillerne forleden: Jeg tager ting ekstremt personligt, og der er mange spillere, jeg kommer til at være tætte på, men jeg kan tage tingene for personligt, fordi jeg lægger så meget i det.

- Jeg er meget engageret, og der har jeg måske været lidt urutineret, fordi jeg kan ikke løbe fra, at jeg har fået en rød billet og to, og jeg har et temperament, jeg skal lære at tøjle. Både så det ikke stikker af for mig, men også i forhold til at være mere analyserende undervejs. Der må følelserne ikke løbe af med mig, som de har gjort tidligere, fortæller FC Københavns nye cheftræner til Viaplay.

En af de gode kvaliteter ved cheftræneren er, at han ikke er bange for at erkende, hvis det har været over stregen.

- Du skal ikke sige det hver dag, men jeg har stillet mig op i forskellige job og sagt: "Det beklager jeg". Og det skal man også være stor nok til at gøre, siger han.

FC København og fansene har brug for tre point og ikke en undskyldning på søndag, hvor AGF gæster Parken. Inden runden er de forsvarende mestre nummer ni med 12 point efter 10 kampe. 10 efter topholdet Randers FC.

Se hele indslaget med Jacob Neestrup i videoen øverst til denne artikel.