• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

- Jeg var ikke i tvivl om at Alm ville blive fyret

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Andreas Alm er fortsat OB-træner, og han har fået resultater på det seneste, hvor fynboerne har vist sig godt frem.

Af Kenneth Jensen

Det kan gå hurtigt i fodbold. 

Det ene øjeblik er man som træner højt elsket, det næste er man på vej ud.

Den sidste del af jobbet var Andreas Alm ved at nærme sig efter en elendig start på denne sæson, hvor den fynske klub bare tabte og tabte og tabte. 

Men resultaterne er vendt, og inden opgøret mod AaB fredag aften var OB kommet over nedrykningsstregen og med fire point ned til netop AaB, der er parkeret under den.

Og det havde Kenneth Emil Petersen fra TV3 Sport ikke just forventet.

- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at Alm ville blive fyret efter en jammerlig indsats på Brøndby Stadion, men så får de lidt marginaler med sig, og der er stolpe ind, og så har det bare vendt sig for OB. Fodbold handler bare meget om selvtillid, siger han i optakten til opgøret mod AaB.

Du kan se hele indslaget med Kenneth Emil Petersen og Peter Sørensen i videoen øverst til denne artikel, hvor de ser nærmere både på AaB og OB, ligesom der er et interview med Andreas Alm, der altså har fået fynboerne frem i tabellen.