Superliga Kenneth Jensen

- Jeg ved godt, at jeg skuffer mange

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Viborg-træner Lars Friis har sagt op, fordi han skal til AaB. Han taler nu lidt om sin beslutning.

Af Kenneth Jensen

Lars Friis spiller på sidste vers i Viborg FF, men spørgsmålet er, om han stopper allerede nu i klubben, eller om han først skifter til AaB til sommer.

Nu har Viborg-træneren talt med Viborg Stifts Folkeblad om sin beslutning.

Cheftræneren lover i interviewet, at han vil give alt for sin nuværende klub, og at AaB-aftalen først gælder til sommer, så han derfor ikke vil tale om det. Men han ved også godt, at det ikke er alle, der er lige glade for ham.

- Jeg ved godt, at jeg skuffer mange ved at gøre det her, og det har jeg det ikke godt med på nogen måde. Men jeg ved, at når chancen byder sig i den her verden, så er man nødt til at tage en beslutning, siger Lars Friis blandt andet til Viborg Stifts Folkeblad om det kommende skifte til AaB.

Lars Friis har været i spidsen for Viborg FF i et år, efter han overtog fra Jacob Neestrup. I AaB kommer han til at afløse Marti Cifuentes, der er rejst til Hammarby.

Tipsbladet har også tidligere forsøgt at få Lars Friis i tale, men der var meldingen, at han ikke ønsker at give interviews. 

Oprykkerne Viborg FF har sat gang i en søgen efter en ny cheftræner. Du kan læse mere om sportshef Jesper Fredbergs syn på sagen her.