• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Jublende Vejle-spiller: Vi viser, at vi sagtens kan være med i Superligaen

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Arbnor Mucolli jubler over præstationen mod FC København, hvor Vejle Boldklub bevidste sit værd.

Af Victor Risager

I det 93. minut kunne Vejle Boldklubs spiller bryde ud i jubel, da Raphael Dwamena sendte et frispark direkte i mål mod FC København, og dermed fuldendte Vejle et comeback, efter at de havde været bagud med to mål efter en times spil.

Og selvom det altså ikke var nok til en sejr, glæder oprykkerne sig over det ene point.

- Det var et flot mål, og vi scorer til 2-2 langt inde i kampen, så der er selvfølgelig glæde, og vi er glade for det ene point, siger Arbnor Mucolli til TV3+ efter kampen og tilføjer:

Læs også:Jonas Wind om ny FCK-skuffelse: Det er noget lort

- Vi laver en masse chancer, og det er ærgerligt, vi ikke scorer i første halvleg. Og Peter Ankersen scorer et drømmemål, som han nok ikke laver mange af, men hvis ikke de havde scoret det mål, kunne vi nok have fået de tre point i dag

Vejle Boldklub har nu hentet fire point i deres seneste to kampe, siden de tabte til AGF i Superliga-premieren, og oprykkerne har nu bevidst sit værd, mener den unge kreatør.

- Det er sådan vi vil spille, og det er dejligt at se, at vi ikke er bange for at spille mod FCK. Ærgrer mig over at vi ikke får mere, men vi er glade for det ene point.

Læs også:Frisparksperle i overtiden sikrer Vejle point mod FCK

- I den første kamp mod AGF fik vi vist os fra en dårlig side, men vi er kommet stærkt igen, og vi kan sagtens være med i Superligaen, og det viser vi igen i dag, siger Arbnor Mucolli.

I næste spillerunde skal Vejle Boldklub møde OB.

Læs også:Bedst og værst: Raphael Dwamena snød FCK for sejren til sidst

Læs også:OB-træner efter nederlag: Expected goals viser nok et andet resultat

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Vejle Boldklub tog imod FCK

---------------------------

Se masser af Europa League med Tottenham, Arsenal, AC Milan og Nice med Kasper Dolberg til spotpris på Dplay. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus