Juventus vandt sin kvartfinale i Coppa Italia over SPAL og møder Inter med Christian Eriksen i semifinalen.
Juventus er stadig i spil til at vinde Coppa Italia for femte gang siden 2015 og for 14. gang i historien.
Sent onsdag vandt det italienske mesterhold fra de seneste ni sæsoner sin pokalkvartfinale med 4-0 på hjemmebane over SPAL.
Dermed er Juventus klar til semifinalen mod rivalen Inter.
Træner Andrea Pirlo havde sparet en række profiler, blandt andre Cristiano Ronaldo, men dette til trods afgjorde Juventus hurtigt kampen.
Efter et kvarter blev Juventus tilkendt et straffespark efter VAR-gennemsyn, og spanieren Álvaro Morata udnyttede det til 1-0-føring.
Læs også:Skov Olsens træner kritiserer Bologna-offensiven: Det er det sædvanlige
Godt en halv time var spillet, da svenske Dejan Kulusevski fandt Gianluca Frabotta, der med et godt spark ved stolpen udplacerede Etrit Berisha i målet.
Efter pausen forsøgte Juventus at cruise sejren hjem så nemt som muligt, og den sidste snert af spænding blev fjernet med 12 minutter tilbage, da Kulusevski scorede til 3-0 efter en grim forsvarsfejl af Spal.
I tillægstiden lukkede indskiftede Federico Chiesa hjemmeholdets målfest ved at trille bolden nemt over stregen til 4-0.
Juventus' semifinale mod Inter spilles over to kampe 3. og 10. februar. Inter vandt sin kvartfinale tirsdag med 2-1 over Milan efter et sent sejrsmål af Christian Eriksen direkte på frispark.
Atalanta er klar til den anden semifinale efter onsdagens hjemmesejr på 3-2 over Lazio.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Premier League-klubber jagter Mikkel Damsgaard
Joakim Mæhle startede inde for Atalanta og blev først skiftet ud kort før tid.
I semifinalen venter nu Napoli eller Spezia, der tørner sammen i den sidste kvartfinale torsdag.
Finalen spilles i Milano 19. maj.
/ritzau/
Læs også:Solbakken er ikke i tvivl: Havde taget Zlatan med til EM
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: PSG tilbyder Sergio Ramos kæmpekontrakt
Læs også:Christian Eriksen blev helten i pokalderby
-----
Se alt det bedste fodbold fra de største ligaer med YouTV - gratis prøvemåned
Seneste rygter
PSG overvejer Liverpool-midt
City i kæmpe handel
Rygtetid: PL-klubber jagter stjerneangribere
Rygtetid: United og Liverpool i kamp om bomber
Barca vil have svensker
Fokus
Bedst/værst: Intet kom forbi OB-monster
Det blev til 0-0 mellem OB og AGF i Odense. Tipsbladet.dk kigger nærmere på opgøret her.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk