• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Kaba stadig udenfor: Tre kan få debut mod AaB

Foto: Getty Images

Sory Kaba er endnu engang helt ude af truppen, ligesom det også er tilfældet for Jens Lys Cajuste.

Af Oliver Okstrøm

FC Midtjylland har præsenteret den trup, som rejser til Aalborg lørdag for at møde AaB i Superligaens anden runde. Her er det igen uden Jens Lys Cajuste og Sory Kaba, som henholdsvis er ved at blive solgt og ikke er mentalt klar til at spille.

Det var i hvert fald forklaringen på deres fravær i første runde mod OB, og det er da også til at se på Sory Kabas story på spillerens Instagram-profil, at han tilbragte dagen før kampen på at tage ud og se et slot med sin kæreste.

Foruden de to er Gustav Isaksen stadig skadet, og derfor er han heller ikke med.

Dog er der mulighed for debut for de to nye brasilianere. Både Juninho og Charles er for første gang med i FCM-truppen efter deres ankomst til Danmark. Derudover kan det også ske for målmanden Elias Olafsson.

Med Sory Kaba ude er der igen plads til unge Mads Hansen som eneste angriber udover Junior Brumado.

For Juninho bliver det med nummer 73 på ryggen, og det er der en helt særlig grund til. Læs mere om det her.

Kampen mellem AaB og FCM spilles lørdag klokken 18, og den sendes direkte på TV3 Sport.

Se hele truppen nedenfor:

1. Jonas Lössl
2. Dion Cools
5. Daniel Høegh
6. Joel Andersson
7. Pione Sisto
10. Evander
11. Awer Mabil
14. Henrik Dalsgaard
16. Elias Olafsson
28. Erik Sviatchenko
29. Paulinho
34. Mikael Anderson
35. Charles
36. Anders Dreyer
37. Raphael Onyedika
48. Mads Hansen
73. Juninho
74. Junior Brumado

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020