• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Kæmpe EM92-legende hyret af Brøndby

Foto: Getty Images

Tidligere har han stået i spidsen for klubber som OB, Randers og Esbjerg som cheftræner i Superligaen. Nu bliver det noget ret anderledes for Lars Olsen.

Af Oliver Okstrøm

Landsholdsanføreren fra EM i 92, Lars Olsen, har siden sit karrierestop gået trænervejen, hvor han foruden et landstrænerjob på Færøerne også har været Superliga-cheftræner i OB, Randers og Esbjerg.

Det er dog aldrig blevet til sådan et job i Brøndby, hvor han spillede i det meste af sin aktive karriere. Dog havde han en periode med andre trænerstillinger på den københavnske vestegn, og sådan en har han nu fået igen i klubben, oplyser Brøndby IF.

Rollen bliver med titlen head of coaching, hvor han skal have ansvaret for både drenge og piger fra U13 og opefter indenfor ungdomsfodbolden. Det er selvsagt noget, som Lars Olsen ser frem til.

- Jeg kom til Brøndby IF, som spiller i 1985 og stoppede min aktive karriere i 1998. Derefter var jeg ansat i klubben som træner (ITU, DS, assistent i superligaen, U19) indtil 2003, siger han og fortsætter:

- Jeg har arbejdet som cheftræner på højeste niveau i ca. 17 år, så jeg finder det meget interessant og udfordrende, at skulle arbejde med noget nyt og anderledes indenfor fodbolden, med vægt på at få system/struktur på træning i hverdagen, lyder det fra Lars Olsen.

For ham er der også noget særligt ved at være tilbage hos de blågule igen.

- Jeg har altid med glæde tænkt tilbage på det sammenhold, der altid var mellem alle hold, små som store i og omkring klubhuset og glæder mig til igen at blive en del af det. fortæller den tidligere forsvarsstyrmand.

Lars Olsen blev tidligere på 2021 ansat i en anden klub nær hovedstaden. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020