• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Kamil Wilczek vil slå Ebbe Sand: Det er en enorm motivation for mig

Kamil Wilczek håber, at han snart kan gå forbi Ebbe Sand og få rekorden som den mest scorende Brøndby-spiller i Superligaen.

Af Ole Hoffskov

Kamil Wilczek scorer mål på samlebånd for Brøndby, og han nærmer sig med hastige skridt at snuppe rekorden som den mest scorende Brøndby-spiller i Superligaens historie. Lige nu tilhører rekorden Ebbe Sand med 69 mål, men med 64 scoringer nærmer Kamil Wilczek sig med hastige skridt sin tidligere chef. Det skulle være mærkeligt, hvis ikke polakken gør rekorden til sin ejendel i løbet af sæsonen.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er et af mine store mål at slå Ebbe Sands rekord. Der er ikke så langt op, og jeg vil gøre alt for at slå rekorden, siger Kamil Wilczek, der senest blev dobbelt målscorer mod FC København, til det polske medie Sport.

Brøndby-kaptajnen er aktuelt topscorer i Superligaen med 10 mål, og det er velkendt, at større klubber har noteret sig, at der løber en meget målfarlig angriber rundt på den københavnske Vestegn.

Læs også:Da Silva: Hvis jeg scorer mod Brøndby, jubler jeg begrænset

I sommer var der rygter om blandt andre Besiktas, men det mundede aldrig ud i noget konkret.

- Før jeg forlængede min kontrakt med Brøndby, havde jeg interessante tilbud fra forskellige kontinenter, men Brøndby kæmpede hårdt for mig og var fast besluttet på at beholde mig. Derfor besluttede jeg mig for at forlænge frem til 2021. Min familie har det godt her, siger Wilczek og tilføjer:

- Alligevel var der nogle forespørgsler i sommerens transfervindue, men bare det at slå Ebbe Sands rekord er en enorm motivation for mig. Jeg kan ikke sige, at jeg aldrig vil tage imod et andet tilbud, for det er livet som fodboldspiller. Jeg vil ikke love noget, jeg måske ikke kan holde. I fodbold kan alt ændre sig i løbet af et halvt år eller 12 måneder.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvem bliver vindere og tabere i TV-lotteriet?

Brøndby-spilleren fastslår, at han gerne vil slutte karrieren hjemme i Polen og helst hos de forsvarende mestre fra Piast Gliwice, hvor han har en fortid.

- Jeg har sagt før, at jeg gerne vil hjem til Polen, og den holdning ændrer sig ikke. Det kan ske om halvandet år. Det kan være, jeg har tre år mere i udlandet, men så vil jeg også gerne tættere på mit hjem. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg føler mig mest forbundet til Piast, hvor jeg havde en fantastisk tid og blev topscorer, siger 31-årige Kamil Wilczek.

Brøndby IF og Kamil Wilczek møder Lyngby Boldklub på udebane søndag eftermiddag. 

Læs også:Talentfuld islænding skal træne med i Brøndby IF

Læs også:Stort overblik: Brøndby giver klart flest Superliga-minutter til udlændinge

Læs også:Brøndby-boss: Vi kan kæmpe mod FCK om tre-fire år

Superliga

Mere Superliga

Fokus