• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League /ritzau/

Klopp om kommende United-træner: Det er skidt nyt

Foto: Getty Images

Ralf Rangnicks mulige ankomst til Manchester United er skidt nyt for de andre hold, mener Jürgen Klopp.

Af /ritzau/

63-årige Ralf Rangnick forventes at blive præsenteret som ny manager i Manchester United inden for kort tid.

Og tyskerens ankomst vil løfte Manchester United, der for nylig fyrede nordmanden Ole Gunnar Solskjær, mener rivalen Liverpools manager, Jürgen Klopp.

Han tager forbehold for, at Rangnicks ansættelse endnu ikke er bekræftet, men har også ubetinget ros til sin landsmand.

- Desværre kommer en god træner til England og Manchester United. Ralf er åbenlyst meget erfaren, siger Klopp ifølge AFP.

- Han er mest kendt for at have opbygget to klubber fra at være ingenting til at være reelle trusler i Tyskland, siger Klopp med henvisning til Rangnicks tidligere arbejdsgivere RB Leipzig og Hoffenheim.

Ifølge det troværdige fodboldmedie The Athletic bliver Rangnick givetvis ansat som manager frem til slutningen af sæsonen, hvorefter han vil overgå til en konsulentrolle i klubben.

Manchester United vandt sit seneste mesterskab i 2012/13-sæsonen og ligger aktuelt på ottendepladsen i Premier League.

Holdet har hele 12 point op til førerholdet Chelsea og mere beskedne 6 point op til fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League.

Og konkurrenterne bør kigge sig over skulderen, hvis Rangnick kommer til United, mener Klopp.

- United bliver et organiseret hold. Det skal vi indse, og det er åbenlyst ikke godt nyt for andre hold.

- Men alle trænere i verden har brug for tid til at træne deres hold, og Ralf vil hurtigt indse, at det bliver tricky, fordi de spiller kampe hele tiden, siger Klopp.

Fredag bekræftede Rangnicks advokat over for det tyske sportsmedie SID, at kun de sidste detaljer mangler i forhold til en aftale med Manchester United.

Rangnick er lige nu sportsdirektør i den russiske klub Lokomotiv Moskva.

/ritzau/