• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

A-landstræner bekræfter: Vi følger FCK-supertalent

Foto: Jan Christensen/Getty Images

FC Københavns bare 16-årige koment, Roony Bardghji, kan hurtigt blive aktuel for det svenske A-landshold, siger træneren.

Af Anders Dehn

Det er sjældent, at én Superliga-kamp er nok til at få en A-landstræner til at forholde sig til en spiller. Men i Sverige er det umuligt at komme uden om FC Købnehavns Roony Bardghji.

Han er blot 16 år gammel og fik i seneste weekend førsteholdsdebut for FCK. Hans talent er så stort, at der måske ikke går længe, før landstræner Janne Andersson bliver nødt til at tage ham alvorligt som kandidat til A-landsholdstrupperne.

- I øjeblikket er det vores landstrænere for ungdomslandsholdene, som har bedst styr på ham. Men selvfølgelig bliver en spiller, som så hurtigt har nået det niveau, som han har, ret hurtigt også interessant for os, siger Andersson ifølge Fotbollskanalen.

- Så vi kommer til at følge ham fremover. Det er vældig sjovt, at en så ung spiller kan klare sig på den måde allerede nu.

Roony Bardghji er opvokset i Sverige og har syriske rødder. Han har allerede leveret varen i den svenske nationaldragt, omend på U17-niveau. I løbet af efteråret har han spillet seks kampe og scoret fem mål for U17-landsholdet.

FCK-kometen kan få sin anden Superliga-kamp søndag, når holdet gæster AaB. Der er umiddelbart god mulighed for at få spilletid, da FCK må undvære en række spillere i øjeblikket. Således sad 10 mand ude, da holdet mødte Lincoln Red Imps forleden.