• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Jacob Quvang & Mikkel Fuhr Nielsen

Legende-drys i FCK: Jeg er min egen

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Det famøse "Larsson"-navn pryder nu FC København, efter man har valgt at leje legenden Henrik Larssons søn.

Af Jacob Quvang & Mikkel Fuhr Nielsen

Tipsbladet i Portugal

Henrik Larsson var en fremragende angriber, som sikrede sig legendestatus takket være sine mange mål for Celtic, FC Barcelona og det svenske landshold. 

Hans søn, Jordan Larsson, gør sig nu i FC København, hvor han skal forsøge at få karrieren tilbage på rette vej det næste halve år. Larsson er nemlig lejet i Schalke 04, hvor han har haft et vanskeligt halvår uden scoringer.

At være søn af Henrik 'Henke' Larsson er dog ikke noget, som fylder for den nye FC København-spiller. 

Det fortæller han til Tipsbladet på klubbens træningslejr i Portugal.

- Det er noget, jeg tager stille og roligt. Jeg tænker ikke over det, og jeg er min egen person. Han var den fodboldspiller, han nu var, og jeg er den fodboldspiller, som jeg er. Det gør ikke at sammenligne os, for jeg er mig selv. 

Men er der ikke mange gange, hvor du bliver 'Henke' Larssons søn frem for Jordan Larsson? 

- Det er klart, at jeg hører det, men det er intet, jeg har fokus på. Det er noget, jeg har hørt på, siden jeg var lille. Jeg forsøger bare at spille fodbold og skabe et navn for mig selv, lyder det fra Jordan Larsson, som utvivlsomt har skullet måtte lægge ører til de store sammenligner gennem hele sit fodboldliv. 

Det skal han nu forsøge at få på ret køl igen i FC København efter en vanskelig tid i Schalke 04. Til Tipsbladet har han sat ord på, hvorfor det gik så galt, som det gjorde i Tyskland, og det kan du læse mere om her.

I videoen over afspilleren kan du se et interview med Noah Sahsah, som Tipsbladet har talt med på klubbens træningslejr i Portugal.