• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League /ritzau/

Slagter sølle Southampton

Foto: Getty Images

Der var ikke den store tvivl om udfaldet, da Liverpool lørdag bankede Southampton på eget græs.

Af /ritzau/

Liverpool var i spillehumør lørdag, og det gik ud over Southampton.

Hjemme på Anfield vandt Liverpool med hele 4-0 over gæsterne, der mildest talt var oppe imod overmagten.

Liverpool dominerede på alle parametre og mistede kun få gange koncentrationen, hvilket førte til mindre muligheder for Southampton.

Diogo Jota blev kampens store helt for hjemmeholdet. Han scorede således to gange.

Liverpool har nu samlet 28 point sammen i sæsonen. Klubben er på andenpladsen med et point op til Chelsea, der har en kamp i hånden.

Liverpool fik en drømmestart på lørdagens opgør.

Allerede efter halvandet minut brød Andy Robertson igennem forsvarsmuren i venstre side af feltet og lagde den fladt ind foran mål, hvor Diogo Jota sparkede den i nettet.

Det gav Liverpool mod på mere, og efter 32 minutter var Jota på pletten igen.

Denne gang sendte Jordan Henderson bolden dybt til Mohamed Salah i højre side af feltet, hvorfra han sparkede den hårdt ind foran kassen, hvor hans portugisiske angrebskollega scorede så let som ingenting.

Fem minutter senere blev føringen øget igen. Thiago Alcântara trak ind i feltet og trykkede af. Bolden blev rettet af undervejs mod mål og snød totalt keeper Alex McCarthy - og så blafrede nettet.

Den totale dominans fortsatte efter pausen, og det var Virgil van Dijk, der udbyggede føringen til 4-0. Bolden dumpede ned for fødderne af ham efter et hjørnespark, og så sendte den store hollænder den i nettet.

Virgil van Dijk har tidligere tørnet ud for Southampton, og han jublede derfor særdeles afdæmpet efter målet.

Southampton kom undervejs i opgøret med små stik, der kunne have givet mål, men Alisson Becker spillede på vanligt højt niveau i målet og fik lukket ned for tilnærmelserne.

I London tabte Crystal Palace med 1-2 til Aston Villa, der har fået en god start på livet med Steven Gerrard ved roret. Norwich og Wolverhampton spillede 0-0.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020