• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Lykke i AaB: Timingen begynder at sidde der

Foto: Getty Images

Marco Ramkilde kan se klar fremgang for AaB'erne i opstarten.

Af Oliver Okstrøm

AaB tog mandag deres første sejr siden 14. oktober, da de slog norske Sogndal i en testkamp med 5-3. Her var det med Helenius, Bakiz, Sousa, Jeppe Pedersen og Marco Ramkilde som målscorere.

Sidstnævnte kan se en stor forskel på, hvor de står nu og da opstarten begyndte. Det fortæller han om i et interview med Nordjyske.

- Der er helt sikkert kæmpe forskel fra Horsens-kampen til det, vi kan i dag. Vi har fået lavet om på nogle ting, og alle ved, hvad de skal, siger han og fortsætter:

- Timingen i presset begynder at sidde der. Det er alfa omega, for hvis bare en enkelt fejler der, så spiller modstanderne sig forbi presset og skaber problemer for os, lyder det fra Marco Ramkilde.

Derudover er der lagt mere på deres offensiv, mener han, og giver et eksempel om, at der er blevet bygget flere aftaler på, og at deres mønstre på holdet er noget, der sidder endnu skarpere nu.

AaB har et interessant forår i Superligaen foran sig. Nordjyderne er placeret på 11. pladsen under nedrykningsstregen med syv point op til den nærmeste klub på den anden side, og derfor er der meget på spil for dem.

De har desuden også været meget aktive i januars transfervindue i bestræbelserne på at give holdet det bedste udgangspunkt for overlevelse. Og de kigger stadig efter forstærkninger. Læs mere om det her.