• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Markant udmelding: BIF nedjusterer med 15 mio.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Brøndby IF forventer nu underskud i 2022 på mellem minus 10 og minus 30 millioner kroner.

Af Kenneth Jensen

Brøndby IF er kun lige røget ud af Europa, og nu melder man til Fondsbørsen, at man må nedjustere sine forventninger.

Klubben fra den københavnske Vestegn havde oprindeligt forventet et resultat på mellem plus 15 og minus 15 millioner kroner. Det er nu nedjusteret til mellem minus 10 og minus 30 millioner kroner i 2022.

Nedjusteringen kommer, efter man har glippet et europæisk gruppespil i Conference League, som havde sikret klubben omkring 20 millioner kroner.

Men efter straffesparkskonkurrence var det altså FC Basel, der tog pladsen i Conference League-playoffrunden, og i stedet vælger BIF at nedjustere, fordi man er ude af Europa og ikke får gruppespilspenge. Og fordi man fortsat har i sinde at bruge penge og styrke det sportslige. Mellem linjerne lyder det altså til, at "CV" har penge at bruge de næste tre uger, hvis han kan finde de rette spillere.

BIF og fodbolddirektør Carsten V. Jensen har små tre uger til at forstærke holdet, inden transfervinduet lukker.

Indtil videre er det kun Sebastian Sebulonsen, der er købt til den københavnske Vestegn. 

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.