• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Marrony landet i Brasilien: Her er hans reaktion

Foto: Getty Images

Marrony fortæller til brasiliansk medie, at han og hans familie er glade for, at angriberen nu vender hjem til Brasilien.

Af Victor Risager

Marrony kom til FC Midtjylland for et år siden, men nu forlader han igen “Ulvene” - i hvert fald for en stund.

Således har flere medie rapporteret, at FC Midtjylland er enige med Fluminense om en lejeaftale, der betyder, at angriberen spillere det kommende år i Sambalandet. Derefter vil Fluminense angiveligt også have en købsoption på godt 34 millioner kroner.

UOL Esporte skriver nu, at Marrony også er landet i Rio De Janeiro, og samtidig har mediet fået en reaktion fra angriberen.

- Gode forventninger (til skiftet, red.). Jeg ankommer glad. Ikke kun mig, men min familie. Jeg er meget motiveret, og jeg håber at lære hver enkelt spiller at kende og komme hurtigt i gang. Må vi være meget glade i den tid, jeg bliver her, siger han.

Ifølge UOL Esporte vil handlen meget snart blive bekræftet af de to klubber. Marrony skal nemlig til lægetjek onsdag, hvorefter transferen vil blive annonceret, og dermed vil der blive sat et - som minimum midlertidigt - punktum for brasilianerens tid på Heden. 

Marrony, 23 år, spillede 11 kampe for FC Midtjylland i sin første sæson. Han nåede ikke at score.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.