• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Medie: BIF forhandlede om fusion med esportsgigant

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Ifølge InsideBusiness blev der ført forhandlinger om at få Brøndby IF og Astralis under samme tag.

Af Kenneth Jensen

De danske mestre fra Brøndby IF har klaret sig godt på banen, og også med et joystick i hånden, har repræsentanter for klubben gjort det godt. Brøndby IF blev den første vinder nogensinde af eSuperligaen.

Og der var i vinter seriøse forhandlinger om mere esport. Det skriver InsideBusiness.

InsideBusiness skriver, at Brøndby IF via ejer Jan Bech Andersen forhandlede om at få esportsgiganten Astralis under samme tag som Brøndby IF. Man ville udstede nye aktier og sikre billige lån, der skulle finansiere handlen.

Astralis har været blandt de dominerende inden for Counter Strike, og det skal altså have fået Jan Bech Andersen til at se på muligheden for en fusion, men han mødte ifølge InsideBusiness modstand fra andre i bestyrelsen hos Brøndbyernes IF, og så endte det altså ikke med noget.

Planen var ellers klar: Det ville forblive to selvstændige virksomheder under samme tag, og så skulle Anders Hørsholt, tidligere FCK, skulle være administrerende direktør for den samlede koncern.

Fusionsplanerne er i dag - skriver B.T. - ikke længere aktuelle.

Tipsbladet.dk forsøger at få en reaktion fra Jan Bech Andersen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020