• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM /ritzau/

Medie: Flere EM-kampe flyttes til Rusland

Foto: Getty Images

Dublin kan ikke leve op til Uefas tilskuerkrav, skriver polsk medie. Kampene flyttes til St. Petersborg.

Af /ritzau/

Tre gruppekampe ved sommerens EM i fodbold flyttes fra Dublin til den russiske by St. Petersborg.

Det beretter det polske medie Sportowefakty.

Polen stod til at spille to kampe i Irlands hovedstad, men kilder i Polens Fodboldforbund fortæller torsdag til Sportowefakty, at kampene rykkes til St. Petersborg.

Årsagen skulle være, at Dublin ikke kan leve op til et krav fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) om, at mindst 25 procent af tilskuerkapaciteten på stadion bliver udnyttet.

Polen er i indledende gruppe med Slovakiet, Spanien og Sverige. Sidstnævnte har endda placeret sin EM-base i Dublin.

Sveriges Fodboldforbund ønsker dog ikke at forholde sig til den mulige flytning af gruppekampene.

- Vi venter til, at det bliver officielt, før vi udtaler os, siger administrativ leder for det svenske landshold, Stefan Pettersson, til Aftonbladet.

I samme gruppe er der i forvejen lagt op til, at Bilbao mister sin status som værtsby - også på grund af Uefas tilskuerkrav.

Onsdag meddelte de lokale myndigheder i Baskerlandet, at Uefa havde frataget Bilbao EM-værtskabet.

Fredag vil Uefa komme med en udmelding om, hvilke værtsbyer der får lov til at beholde EM.

St. Petersborg er i forvejen en af EM-værtsbyerne. Flere af kampene i Danmarks indledende gruppe skal således spilles i den russiske storby, der har planer om at udnytte 75 procent af stadionkapaciteten.

/ritzau/NTB

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020