• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Medie: FCKer står foran første landsholdsudtagelse

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC København-spilleren kan få sin landsholdsdebut i november.

Af Victor Risager

Kamil Grabara har haft en hård uge, hvor han blev udvist i Conference League mod PAOK og begik straffespark i københavnerderbyet mod Brøndby IF, men nu er der noget godt nyt for den 22-årige keeper.

Ifølge sport.pl kan Kamil Grabara nemlig meget vel se frem til sin første udtagelse til det polske landshold.

Således er den erfarne målmands Lukasz Fabianski stoppet på det polske landshold, mens også Bartlomiej Drągowski er utilgængelig med en skade. Og det skaber altså plads i truppen til Kamil Grabara, lyder det. 

FC København-keeperen har spillet 19 kampe for det polske U21-landshold, men har altså fortsat ikke været udtaget til seniorlandsholdet.

Og det skyldes i høj grad uheld: I oktober skulle han have være udtaget for første gang, men der kom en brækket finger i vejen. Det polske landshold forsøgte ifølge sport.pl også at udtage ham i foråret, dog uden held.

Mediet melder desuden, at det polske landsholds målmandstræner, Paulo Jorge Fernandes Grilo, vil se keeperen og FC København i aktion i Superligaen mod Vejle Boldklub på søndag.

Hvis det bliver til en udtagelse, er det dog ikke ensbetydende med, at Kamil Grabara får spilletid. Wojciech Szczesny fra Juventus er således det klare førstevalg i det polske mål. 

Polen skal i november spille to VM-kvalifikationskampe. Først møder de Andorra den 12. november, inden de møder Ungarn den 15. november.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020