• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mikkel Fuhr Nielsen

Medie: Nyt bud er landet på FC Midtjyllands bord

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC Midtjylland har accepteret at sende ham afsted, men det kræver angiveligt et bedre bud, hvilket de nu har fået.

Af Mikkel Fuhr Nielsen

Det er ikke meget FC Midtjylland har fået ud af deres mere end 30 millioner kroner, som de angiveligt har betalt for Marrony.

Han er klubbens største indkøb nogensinde, men han har aldrig fundet sig til rette i Danmark. Allerede i vinter var han meget tæt på at skifte til Internacional i Brasilien, men handlen faldt til jorden.

Nu har der de seneste uger igen været meldinger om, at Marrony er på vej til Brasilien. Denne gang er det Fluminese, der er på jagt efter en ny angriber, og de har allerede sendt det første tilbud afsted om en lejeaftale af angriberen.

I mellemtiden har Marrony ifølge Globo holdt samtaler med FC Midtjylland i sidste uge for at bede dem om at lade ham skifte. Det har FC Midtjylland accepteret, men de ønsker et forbedret bud fra Fluminese.

Og det har de netop fået skriver Globo. Endnu et tilbud er altså sendt afsted til FC Midtjylland, som lige nu tygger på, om de kan acceptere betingelserne, der sender Marrony afsted til hjemlandet og Fluminese.

Mens FC Midtjylland overvejer tilbuddet, så er Marrony rejst retur til Danmark fra sin ferie i Brasilien, hvor han påbegynder træningen med sine holdkammerater. Imens venter han på, om han skal tilbage til Brasilien.

Marrony har indtil videre noteret sig for syv Superliga-kampe, men han har endnu til gode at score. Hans aftale med FCM løber frem til 2026.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.