• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A /ritzau/

Medier: Lasse Schöne ramt af coronavirus

Foto: Getty Images

Landsholdsspilleren i fodbold Lasse Schöne er testet positiv for coronavirus, oplyser italienske Genoa.

Af /ritzau/

Lasse Schöne er blevet testet positiv for coronavirus.

Det bekræfter den italienske fodboldklub Genoa søndag i en kort nyhed på sin hjemmeside.

Danskeren er derfor ikke rejst med holdet til søndagens udekamp mod Napoli i Serie A.

Det er anden dag i træk, at Genoa beretter om coronavirus i truppen.

Lørdag kunne klubben meddele, at målmand Mattia Perin var blevet ramt af det smitsomme virus. Han er derfor heller ikke med mod Napoli.

Ifølge Football Italia er resten af Genoa-truppen coronafri. Dermed også Lukas Lerager.

Genoa jagter søndag sin anden sejr i lige så mange forsøg i Serie A i denne sæson. Holdet lagde sidste weekend ud med at vinde 4-1 over Crotone.

Lasse Schöne kom til Genoa i sommeren 2019 efter syv år i Ajax.

Den 34-årige midtbaneslider var ikke med i Kasper Hjulmands landsholdstrup, da Danmark i starten af september spillede to kampe i Nations League.

Det var dog ikke med landstrænerens gode vilje. Genoas forberedelser til 2020/21-sæsonen begyndte nogenlunde samtidig med, at det danske landshold skulle mødes, hvilket besværliggjorde Schönes udtagelse til nationalmandskabet.

/ritzau/

---------------------------

Se masser af Europa League med Tottenham, Arsenal, AC Milan og Nice med Kasper Dolberg til spotpris på Dplay. SE MERE HER.

Superliga

Optakt: Lyngby BK - OB

To hold, der ikke er kommet specielt godt fra start i denne sæson, mødes i Lyngby i en yderst vigtig kamp.

Mere Superliga

Fokus