Efter syv et halvt år i Arsenal skifter Mesut Özil til Istanbul-klubben Fenerbahce. Det siger han i interview.
Mesut Özil skal fremover tørne ud for den tyrkiske fodboldklub Fenerbahce.
Det bekræfter den 32-årige offensivspiller i et interview med tyrkisk tv, og dermed forlader han Premier League-klubben Arsenal efter syv et halvt år.
- Jeg er virkelig glad og meget spændt. Gud har givet mig chancen for at bære en Fenerbahce-trøje. Jeg vil bære den med stolthed og give alt for holdet, siger han til den tyrkiske tv-station NTV.
Mens hverken Fenerbahce eller Arsenal har bekræftet skiftet, så skriver den tyrkiske klub søndag aften på Twitter, at den har fløjet Özil til Istanbul for at "fortsætte transferprocesserne".
Ifølge det tyrkiske sportsmedie Fanatik vil Özil underskrive en kontrakt på tre et halvt år.
Mesut Özil kom til Arsenal fra Real Madrid tilbage i 2013 og har spillet over 250 kampe for London-mandskabet.
Han har dog ikke været i aktion for holdet siden marts sidste år. I denne sæson har han end ikke været en del af truppen.
Özil, der har tyrkiske rødder, havde en central rolle på det tyske landshold, der i 2014 vandt VM. Han indstillede dog sin landsholdskarriere i 2018 efter at være blevet udsat for, hvad han omtalte som "racistiske" udtalelser.
I søndagens interview med tyrkisk tv siger han, at han sammen med sin familie rejser til den tyrkiske storby Istanbul søndag aften.
Fenerbahce er en af flere store Istanbul-klubber i den tyrkiske liga.
Fenerbahce ligger nummer to i rækken bag lokalrivalen Besiktas.
/ritzau/
-----
Se alt det bedste fodbold fra de største ligaer med YouTV - gratis prøvemåned
Seneste rygter
PSG overvejer Liverpool-midt
City i kæmpe handel
Rygtetid: PL-klubber jagter stjerneangribere
Rygtetid: United og Liverpool i kamp om bomber
Barca vil have svensker
Fokus
Bedst/værst: Intet kom forbi OB-monster
Det blev til 0-0 mellem OB og AGF i Odense. Tipsbladet.dk kigger nærmere på opgøret her.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk