• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Mortensen om sine mål: Dejligt, testkamp eller ej

Foto: Getty Images

Patrick Mortensen glæder sig desuden over de nye principper i AGF, som man fik taget i brug lørdag.

Af Oliver Okstrøm

AGF fik åbnet op for deres testkampe forud for den nye sæson, da de spillede 2-2 med AaB lørdag eftermiddag. Her var det en kamp, hvor Patrick Mortensen stod som målscorer på begge Aarhus-mål.

Det første var efter oplæg fra Alexander Munksgaard, mens det andet var med Gift Links i oplæggerens rolle. For Mortensen passede det ham selvsagt godt at få lavet mål. Det fortæller han om i et interview på AGF's hjemmeside.

- Det var dejligt at få scoret og det var et par gode situationer, hvor vi sammen fik sat noget fint sammen. Og testkamp eller ej - det er altid godt for en angriber at komme på tavlen, lyder det fra Mortensen.

En del af aarhusianernes opstart er desuden at få spillet deres nye formation ind, som er en 3-5-2, hvor det denne gang var med Patrick Mortensen og Dawid Kurmanowski på toppen.

- Det var godt at komme i gang med testkampene og det var også godt at se, at vi fik prøvet nogen af de ting af, som vi har arbejdet med i ugens løb - og at det også virkede i perioder. Det er ikke lang tid, vi har haft med Uwe, men de nye principper kom godt i brug i dag, siger han og fortsætter:

- Der var blandt andet et par situationer, hvor vi fik vores wingbacker godt op til et par gode indlæg, og havde mange med folk i boksene. Så alt i alt en god testkamp, fortæller Patrick Mortensen .

Den tyske cheftræner Rösler havde selv flotte ord om særligt det andet af Mortensens mål. Læs mere om det her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.