• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Mukhtar om mindeværdig sejr: Da vidste jeg, Brøndby var klubben for mig

Én speciel kamp gjorde, at det gik op for Hany Mukhtar, at skiftet til Brøndby med sikkerhed var en rigtig beslutning.

Af Ole Hoffskov

Hany Mukhtar har oplevet mange højdepunkter i Brøndby IF, men hvis man spørger tyskeren selv, er der særligt ét, der skiller sig ud.

Den 24-årige offensivspiller fik sin fodboldopdragelse i Hertha Berlin, hvor han blev meldt ind som syv-årig, og i september 2012 blev han den næstyngste debutant i klubbens historie, da han blev sendt i aktion i en 2. Bundesliga-kamp mod Dynamo Dresden. Og netop Hertha Berlin står også som et særligt Brøndby-minde for Mukhtar.

Læs også: Solbakken inden derby: Brøndby er blevet lidt anderledes

Tyskeren havde ikke været i Brøndby i ret lang tid, da de blå-gule trak Hertha Berlin i Europa League-kvalifikationen. Brøndby tabte det første opgør i Tyskland med 0-1, men slog tilbage og vandt 3-1 i returkampen i en magisk fodboldaften på Brøndby Stadion, hvor Teemu Pukki scorede hattrick, og Hany Mukhtar bidrog med en assist. Offensivspilleren startede inde i det opgør - det gjorde han ikke i Berlin.

- Jeg var selvfølgelig ny, men jeg var så motiveret for at spille den kamp. Og så sagde Coach til mig, at "ja, Hany, du kommer altså ikke til at spille fra start". Det blev jeg virkelig ked af, for jeg var så tændt. Jeg var sikker på, at hvis jeg spillede fra start, så ville jeg kæmpe helt vildt mod mine gamle holdkammerater. Men så blev jeg skiftet ind og gjorde det godt, og vi var tæt på at få uafgjort. Teemu havde en stor chance. Og så vandt vi 3-1 hjemme, siger Hany Mukhtar i fredagens udgave af Tipsbladet og tilføjer:

Læs også: Optakt: Brøndby IF - FC København

- Der vidste jeg, at jeg havde taget den rigtige beslutning. I løbet af et par uger vidste jeg, at Brøndby var den rigtige klub for mig. Der blev spillet offensiv fodbold, og det skal vi tilbage til. Vi skal genfinde den ånd igen, det spil med bolden hvor vi skaber mange chancer, så vi får tilhængerne bag os, samtidig med at vi ikke må miste aggressiviteten med bolden. Men vi skal først og fremmest finde løsninger med bolden.

- Vi er Brøndby, vi er en stor klub, og en storklub har bolden. Selvfølgelig betyder det ikke noget i sig selv at have bolden, men når man har den, kan man finde de rigtige løsninger. Det er sådan, at man kan vise, at man er en stor klub, slutter Hany Mukhtar.

Hany Mukhtar og holdkammeraterne i Brøndby IF møder FC København på søndag. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus