• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold /ritzau/

Chok: Tyskland taber hjemme til Nordmakedonien

Foto: Getty Images

Det tyske landshold led et sjældent og sensationelt nederlag hjemme mod Nordmakedonien i VM-kvalifikationen.

Af /ritzau/

Der var en del David mod Goliath-opgør i onsdagens VM-kvalifikationsopgør, og i et enkelt af tilfældene endte det med sejr til David.

Stærkt undertippede Nordmakedonien, nummer 65 på Fifas verdensrangliste, stod således for en gedigen overraskelse, da holdet på udebane slog Tyskland med 2-1.

Det betyder, at nordmakedonerne efter tre spillerunder i gruppe J indtager andenpladsen med seks point, da holdet er bedre indbyrdes end netop Tyskland.

Armenien er overraskende tophold med maksimumpoint efter tre kampe.

Det var ellers ikke, fordi den til sommer afgående tyske landstræner, Joachim Löw, sparede på profilerne til opgøret, som på forhånd lignede en overkommelig opgave for de firedobbelte verdensmestre.

Marc-André ter Stegen, Leroy Sané, Ilkay Gündogan, Serge Gnabry med flere burde være garanti for høj kvalitet. Det var bare ikke godt nok mod Nordmakedonien trods massivt tysk spilovertag.

Den 37-årige veteranangriber Goran Pandev gjorde det til 1-0 kort før pausen og gav den første duft af overraskelse.

Da Ilkay Gündogan efter lidt over en times spil udlignede på et straffespark, lignede det, at tyskerne nok skulle ende med de tre point.

Men det endte i fiasko for Joachim Löws mandskab. Fem minutter før tid gjorde den unge Napoli-spiller Eljif Elmas det til 2-1, og trods mere end otte minutters tillægstid fik tyskerne ikke udlignet endnu en gang.

De øvrige store nationer med solid favoritværdighed i onsdagens kampe formåede alle at hive sejre hjem - dog ikke så overbevisende som Belgiens 8-0-sejr over Hviderusland tirsdag.

Spanien vandt hjemme 3-1 over Kosovo, hvis mål blev scoret af den tidligere Brøndby-spiller Besar Halimi.

Italien vandt 2-0 ude mod Litauen, mens Frankrigs verdensmestre på en scoring af Antoine Griezmann fik slidt sig til tre point i Bosnien.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus