• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen & Ole Hoffskov

Ny Midtjylland-handel er på vej: Bulgarer tæt på portugisisk klub

De danske pokalvindere fra FC Midtjylland er tæt på at udleje Bozhidar Kraev til portugisiske Gil Vicente.

Af Kenneth Jensen & Ole Hoffskov

De har mange dygtige spillere i FC Midtjylland, og nu er en af klubbens spændende offensive spillere tæt på at tage til udlandet i forsøget på at få erfaring og endnu mere spilletid.

Tipsbladet.dk forstår, at 22-årige Bozhidar Kraev er meget tæt på at blive udlejet til Gil Vicente, der spiller i den bedste række i Portugal.

Bulgareren - der i sidste sæson spillede 12 kampe i Superligaen, hvor to var fra start - får dermed muligheden i en stor liga, og man skal bestemt ikke undervurdere betydningen af at få fast spilletid i en liga som den portugisiske.

Australske Awer Mabil, der nu er en fast bestanddel af FC Midtjyllands førstehold, måtte forbi Portugal og Pacos de Ferreira et år, før han for alvor fik sit gennembrud i FC Midtjylland. Så det er en formel, der har fungeret for FCM tidligere.

Kraev blev hentet til klubben fra Herning og Ikast i 2017, og han har spillet ni landskampe for Bulgariens landshold, så det er en spiller med et stort potentiale, som fortsat mangler at blive endeligt forløst. For det danske mandskab har Kraev ikke helt slået til, og han har haft svært ved at få spilletid med de mange offensive konkurrenter, der er i FC Midtjylland.

Bulgareren kan spille alle de offensive midtbanepositioner, og det er en spiller, som FC Midtjylland af flere omgange har sagt, at man tror på.

Bozhidar Kraev er allerede i Portugal og var i weekenden med i anden halvleg af klubbens testkamp mod Chaves.

Kraev har kontrakt med FCM frem til sommeren 2022.

Superliga

Mere Superliga

Fokus