• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

OB-indkøb før debut: Brøndby er et af de hold, jeg kender

Foto: OB

Jørgen Skjelvik ser frem til sin første optræden for OB og håber, han kan være med til at sikre fynboerne en plads i top seks.

Af Ole Hoffskov

Der blev lavet mange handler i dansk fodbold i januars transfervindue, og den allersidste af slagsen stod OB for. 

Få minutter i lukketid præsenterede fynboerne den norske venstreback Jørgen Skjelvik på en lejeaftale for resten af 2020. Nordmanden er lejet i Los Angelas Galaxy, hvor han blandt andre har spillet sammen med Zlatan Ibrahimovic - den historie kan du læse her.

På søndag kan han spille for OB for første gang, når Jakob Michelsens mandskab får besøg af Brøndby IF.

Læs også:Overraskelse i Brøndby: 18-årigt talent nærmer sig startopstilling

- Brøndby er et af de hold, jeg kender. Jeg har aldrig mødt Brøndby, men jeg ved, at det er en storklub i Danmark. Det bliver en spændende første kamp, og jeg satser på, at vi kan slå dem, og at jeg får debut, siger Jørgen Skjelvik til tipsbladet.dk.

Da interessen fra OB opstod i januars transfervindue, blev Jørgen Skjelvik ikke mindst forført af en overbevisende cheftræner.

- Klubben og ikke mindst træneren havde et stort ønske om at få mig hertil, og det betød meget for mig. Jeg havde mange gode snakke med Jakob (Michelsen, red.), før jeg skrev under, og det var tydeligt, at han kendte mig og havde set mig spille, siger Skjelvik, der håber, han kan være med til at løfte OB:

Læs også:Avis: OB har permanent aftale klar til lejesvend

- OB er lidt lavere placeret i tabellen, end det var planen, men vi skal stadig jagte top seks i den kommende halvsæson, og så skal vi bygge et godt hold op til de kommende sæsoner. Det vigtigste for mig er, at holdet har succes, og at vi kommer med i det top seks, men på det personlige plan går jeg selvfølgelig efter at bidrage så meget, som jeg kan og spille mig til en fast plads på holdet. 

Jørgen Skjelvik har kun været OB-spiller i knap to uger, og derfor er det kun et begrænset indtryk, han har nået at danne sig om sin nye arbejdsgiver. Der er dog især én ting, han har bidt mærke i.

- Der er kommet mange nye spillere til, og det er naturligt, at vi lige skal spilles sammen og lære hinanden at kende. Men jeg synes, at niveauet er højt til træning, og at OB er et godt hold. Jeg er især imponeret over, at vi har så mange, som er dygtige i pasningsspillet. Det, tror jeg, bliver én af vores styrker, siger OB-spilleren.

Jørgen Skjelvik har foruden Los Angelas Galaxy tørnet ud for Rosenborg BK, Kalmar FF, Helsingborgs IF og Stabæk. 

Læs også:Alt om OB: Mange nye spillere skal slå til med det samme

Læs også:Midnatstransfer: OB henter Jørgen Skjelvik

Læs også:OB-træner: Der er en grund til, at oliesheikerne ville betale for Kadrii

Superliga

Mere Superliga

Fokus