• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

OB overvejer indkøb: Det er noget, vi kigger på

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Fynboerne har muligheder for at handle, hvis den rigtige mulighed opstår.

Af Kenneth Jensen

Når man kigger på indkøb i denne sæson hos Superliga-klubberne, er der to hold, der ikke har præsenteret noget nyt.

FC Nordsjælland, der som vanligt kigger internt, inden man handler udefra, og så fynboerne OB.

Sidstnævnte har ellers mistet flere spillere, men sportschef Michael Hemmingsen og cheftræner Andreas Alm har forholdt sig i ro.

Forklaringen er til dels, at klubben gerne vil give de unge spillere mulighed for at tage en plads på holdet, inden man eventuelt kigger efter noget.

- Vi tilknyttede en del nye spillere sidste år, og så synes vi, at det har noget at gøre med, at vi internt har suppleret truppen. Det er noget, vi stadig er midt i. Det går egentlig som planlagt, siger Michael Hemmingsen til tipsbladet.dk og forklarer videre:

- I vores strategi og den måde, vi har planlagt det på, vil vi jo gerne have spillere fra vores akademi til at blive en del af Superliga-holdet eller sælge dem. Vi har fået Robin Østrøm, Christian Vestergaard, Jonathan Khemdee, Matihas Brems, Tarik Ibrahimagic og Max Fenger på holdet. Vores spillere skal være rigtig dygtige, og det er de også, og med de unge handler det nu om, at de skal udvikle sig. Som klub ønsker vi, der kommer nogle igennem, der griber chancen. Jeg synes, vores unge supplerer truppen godt. Robin (Østrøm) har været en stor del af at spille kampene, det har Max (Fenger) også.

- Det ændrer ikke på, at hvis vi vil gøre os stærkere, hvis vi vil gøre truppen stærkere, kigger vi på det.

Med farvellet til fire spillere denne sommer - blandt andet tidligere anfører Janus Drachmann og angriber Sveinn Gudjohnsen - har OB en førsteholdstrup, der ifølge klubbens hjemmeside tæller 25 mand, hvoraf den ene er langtidsskadede Mikkel Hyllegaard.

Der er en del unge spillere iblandt, så der er mulighed for at supplere med en rutineret spiller eller to.

- Når vi siger farvel til nogle spillere, giver det nogle nye muligheder i forhold til visse spilleres chancer for at spille kampe. Der er flere parametre i det.

- I 2020 havde vi også en stor udskiftning, og der kom mange spillere til. I starten af året kom Bashkim også tilbage. Så der sker noget. Men jeg synes faktisk, at vi har fået det, det handler om, nemlig kontinuitet i forhold til, at vi også træner sammen med de samme spillere i en lidt længere periode. Det tror vi er med til at gøre os stærkere, men det udelukker selvfølgelig ikke, at hvis der er noget, hvor vi kan forstærke os, så kigger på det.

Kigger I aktivt efter noget?

- Man er jo hele tiden på - sådan er det. Spillere kommer og går. Sker der noget, hvor nogen forlader os, ser man på det. Det kan også være, man bare kigger ud og ser på, om noget er en mulighed nu, og om man skal gøre noget ved det, eller om man skal vente. 

- Jeg synes egentlig - efter det vi har planlagt, og vi holder os til vores plan - at vi er i meget god kontrol af, hvordan og hvorledes holdet ser ud. Så holder vi øje og arbejder stenhårdt på at udvikle holdet, og der er det at tilføre noget nyt jo også en stor del, siger sportschefen.

OB har indledt sæsonen under den nye træner, Andreas Alm, med fire point efter to kampe. Man vandt i Herning over FCM og spillede siden 1-1 i Randers.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020