• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

OB-træner har intet problem med at bænke anføreren

Foto: Getty Images

Jens Jakob Thomasen skal ikke føle sig for sikker på spilletid i OB, selvom han er anfører.

Af Oliver Okstrøm

Som regel skal der meget til, hvis en anfører skal sendes på bænken, men i OB har den nye, svenske cheftræner Andreas Alm ikke det store problem med at gøre det. Det skyldes særligt, at han gerne vil afbalancere spilletiden i truppen, når der er et tæt kampprogram.

Det fortæller han om i et interview med Fyens Stiftstidende forud for fredagens kamp mod AaB.

- Jens Jakob Thomasen vil gerne spille hele tiden, og han har et stort hjerte, men det er ikke så nemt at være kaptajn under min ledelse. Jeg har intet problem med at sætte ham ud på bænken, når skal hvile eller, når en anden skal spille, siger han og fortsætter:

- Det er endnu ikke sket, men når vi har været så stærke fysisk på det seneste, så er det fordi, vi har udnyttet de fem indskiftere i kampene. Vi må ikke så tilbage, hvor der pludselig er et par spillere, der ikke kan klare det, lyder det fra Alm.

Thomasen har hidtil kun misset kampen mod AGF efter Andreas Alm er blevet ansat i den fynske klub.

Kampen mellem AaB og OB spilles fredag klokken 19, og den sendes direkte på TV3 Sport. Læs mere om kampen her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020