• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Michael Christiansen

OB-træner inden Rubin Kazan: Vi bliver testet

Foto: Getty Images

OB møder mandag russiske Rubin Kazan i en træningskamp. Det fynske hold er sådan set, hvor det skal være, siger træner Jakob Michelsen, men man står alligevel over for en stor mundfuld.

Af Michael Christiansen

OB varmer op til superligaens forårssæson med en træningslejr i Tyrkiet.

Turen byder blandt andet på en testkamp mod Rubin Kazan. Et opgør som fløjtes i gang mandag klokken 13.00. OB-træner Jakob Michelsen ved godt, at det er en kompetent modstander, hans hold står overfor.

Læs også:OB-spillere kunne ikke komme ind til tyrkisk kamp

- Vi skal møde et godt russisk hold. Selvom de ikke ligger så godt i ligaen, så er de garant for kvalitet. Der er ingen tvivl om, at vi bliver testet efter en god, lang træningslejr. Så vi skal have nogle kampminutter i benene og arbejde videre med nogle af de ting, vi har arbejdet med i træningerne, siger han til klubbens hjemmeside.

Jakob Michelsen er dog fortrøstningsfuld. Ikke kun forud for dagens kamp, men også i forhold til sæsonforberedelserne i det hele taget.

- Vi står egentlig der, hvor vi skal. Vi har kunnet træne meget med rigtig mange spillere. Der er stadig et par stykker, der er på vej tilbage fra skader, men vigtigst af alt, så er alle på banen. Og så er sådan en tur her jo en fantastisk mulighed for at integrere nogle af de nye spillere, der er kommet til. Så det er meget, meget svært at være utilfreds i øjeblikket, forklarer cheftræneren.

Læs også:Mourinho tager skalp over Guardiola i dramatisk kamp

Dagens modstander, Rubin Kazan, ligger pt på en 13. plads i den hjemlige Premier Liga, men man var i et Europa League-gruppespil så sent som i 2015/16-sæsonen. Seneste titel er dog en russisk pokaltriumf tilbage i 2012.

Læs også:OB-træner om kampe to dage i træk: Det er med vilje

Læs også:Serbere satte Sønderjyske på plads

Læs også:Frederiksen ser lyst på Brøndbys muligheder: Vi får en anden dymamik

Superliga

Mere Superliga

Fokus