• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Officielt: Endnu en forstærkning til Brøndby IF

Foto: Brøndby IF

Onsdagens anden forstærkning er på plads i Brøndby IF - denne gang er der tale om forsvarsspiller Kevin Tshiembe.

Af Victor Risager

Brøndby IF kunne onsdag eftermiddag præsentere Mathias Greve fra Randers FC som ny mand på Vestegnen, og onsdag aften har de blå-gule præsenteret endnu en forstærkning i form af Kevin Tshiembe fra Lyngby Boldklub. 

Han får en fireårig aftale, oplyser Brøndby IF.

- Kevin har i efterhånden lang tid vist sig frem med stærke præstationer og spillede blandt andet et rigtig stærkt forår i Lyngby Boldklub. Han er en spiller med duelstyrke, tempo samt mod i sit spil med bolden og passer derfor godt ind hos os.

- Vi ser Kevin styrke truppen og trænerteamets muligheder med det samme og ser frem til at have ham med os de kommende år, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensne til brondby.com.

Selv siger Kevin Tshiembe til klubbens hjemmeside:

- Når man får muligheden for at skifte til Brøndby IF, tror jeg ikke, der findes mange spillere i Norden, der skal tænke to gange. Nu får jeg muligheden for at trække den gule trøje over hovedet og være en af del af det fællesskab, man hører om fra kollegaer, der kender klubben indefra.

- Jeg kommer selvfølgelig for at kæmpe mig til en plads på holdet, men jeg ved også, at det er en god trup, hvor man skal gøre sig fortjent til at spille. Nu har jeg i Lyngby haft en god sæson, og den form skal jeg tage med mig og bygge på her i klubben. Det er jeg sikker på, at jeg kan, og jeg glæder mig til at komme ud på træningsbanen og vise, at jeg er klar til at levere i den gule trøje, siger han.

Kevin Tshiembe, 24 år, kan meget vel hurtigt få spilletid i Brøndby IF. De har således sagt farvel til Anthony Jung, Hjortur Hermannsson og Joel Kabongo denne sommer, mens også Andreas Maxsø ventes at forlade klubben. 

Den nye Brøndby-spiller har spillet hele sin seniorkarriere i Lyngby Boldklub, hvor han især i foråret imponerede i Superligaen. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020