• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Officielt: Græsk kantspiller på plads i Vejle

Foto: Getty Images

Den 20-årige spiller Dimitris Emmanouilidis skifter Panathinaikos ud med Vejle.

Af Oliver Okstrøm

Det har efterhånden været en offentlig hemmelighed i nogle dage, at Vejle forstærker sig med den græske kantspiller Dimitris Emmanouilidis, og nu er han blevet præsenteret af vejlenserne.

I et interview på Vejles hjemmeside fortæller klubbens tekniske chef Johan Sandahl, at det er en spiller, som man længe har haft kig på.

- Dimitris Emmanouilidis spiller den slags fodbold, som både Carit Falch og Vejle Boldklub ønsker og er kendt for. Han har en god teknik, er hurtig, udfordrende og kan dække begge kanter, siger han og fortsætter:

- Vi får en spiller, der kan gå ind og bidrage til konkurrencesituationen, og som har en alder og et udviklingspotentiale, der kan gøre ham attraktiv for udlandet med den rette indsats i den røde trøje, lyder det fra Sandahl.

Han peger endvidere på, at man med Emmanouilidis får en spiller, som brænder for at bidrage og for at gøre fansene tilfredse. For den 20-årige græker selv er der også godt med ros af klubben, som han har skrevet kontrakt med.

- Vejle Boldklub viste mig en plan, klubbens faciliteter og en klar spilfilosofi. De tre nøglepunkter overbevidste mig om, at jeg passer ind, kan bidrage og udvikle mig som spiller her i Vejle. Samtidig er det en utrolig smuk by, der tiltaler mig, og jeg forstår, at der i truppen er et fællesskab, der binder forskellige nationaliteter sammen med klubbens egne talenter, udtaler den nye VB'er.

Det forventes, at Vejle betaler tre millioner kroner, mens der også er lavet en aftale om en videresalgsklausul på 25 procent.

Hos 'Jyllands Rubin' er der også udsigt til en gammel kending. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020