2018-02-12 23:57
Foto: Alla Høgholm/Getty Images

FC Nordsjælland har nu offentliggjort, at man har skrevet under på en kontrakt med Mikkel Rygaard

Den tidligere Lyngby-spiller Mikkel Rygaard har skrevet under på en 3,5 år lang kontrakt med FC Nordsjælland, der dermed får glæde af den kreative midtbanemand frem til 2021. Det har klubben nu endelig selv offentliggjort.

FC Nordsjælland var angiveligt i kamp med Superliga-rivalerne fra Brøndby i kampen om Mikkel Rygaards underskrift. Sportschef Carsten V. Jensen er derfor også svært tilfreds med, at det er lykkes at skrive under med den 27-årige offensivspiller.

- Alle i klubben er begejstrede for at Mikkel har valgt FCN til, og at han kan se en værdi i at blive en del af vores miljø. Mikkel er en dygtig offensiv spiller, som passer godt i den måde som vi gerne vil spille på og vi tror på at han bliver en stærk spiller for holdet i fremtiden.

Også Mikkel Rygaard selv ser frem til at skulle støde til truppen hos Alka Superligaens øjeblikkelige treer. 

- Jeg er glad for at få fremtiden på plads, og jeg ser FCN som et sted der kan udvikle mig yderligere som spiller. Jeg er vild med den positive måde som der spilles fodbold på. Der spilles hurtigt, og kunstgræsset tiltaler den type fodbold, som passer til mig og jeg glæder mig til at blive en del af klubben.

Mikkel Rygaard har første træningsdag med sine nye holdkammerater på onsdag. Han skal fremover bære nummer 7 på ryggen, når han skal forsøge at hjælpe klubben til at holde den tredjeplads i tabellen, man i øjeblikket sidder på med ti point ned til FC København.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO