• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Officielt: Vejle Boldklub sælger norsk midtbanespiller

Foto: Vejle Boldklub

Vejle Boldklub har solgt Magnus Grødem til norsk 1. divisionsklub.

Af Victor Risager

I juni sendte Vejle Boldklub den norske midtbanespiller Magnus Grødem til Sandnes Ulf på en etårig lejeaftale, men han kommer ikke tilbage til Nørreskoven.

Efter en god start har Sandnes Ulf købt Magnus Grødem fri af Vejle Boldklub. Det oplyser Superliga-klubben på sin hjemmeside. 

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 3. spillerunde

I Vejle nåede Magnus Grødem blot at spille to kampe, efter at de købte ham fra Vålerenga sidste sommer, men teknisk chef Jacob Krüger kalder det for en "fornuftig case", når man kigger på det økonomiske. 

- Sportsligt fik Magnus Grødem ikke det ønskede forløb i Vejle Boldklub, men økonomisk er det en fornuftig case. Konkurrencen på midtbanepositionerne var hård i vinteropstarten, hvorfor vi indgik en lejeaftale med den norske klub. Magnus Grødem har i hjemlandet vist det, vi i sin tid også faldt for. Nemlig at han er en fremadrettet midtbanespiller, der søger med i boksen.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Nordsjællands supertalent slog til igen

- Efter en hidtil god 2020-sæson i Norge har Sandnes Ulf ønsket at købe Magnus, og vi er kommet frem til en aftale, der er tilfredsstillende for alle parter. Vi takker Magnus for indsatsen i VB og ønsker ham alt det bedste i tiden fremover, siger Jacob Krüger til klubbens hjemmeside.

Magnus Grødem, 22 år, har scoret ni mål på 16 kampe for Sandnes Ulf i den næstbedste norske række i denne sæson. 

Læs også:Ingeniørfirma: Nyt stadion i Odense kan koste mere end en kvart milliard

Læs også:Vejle-profil: Ikke overraskende vi spiller op med FCK

Læs også:Ståle Solbakken: Føler stadig, at vi er på rette vej

---------------------------

Se masser af Europa League med Tottenham, Arsenal, AC Milan og Nice med Kasper Dolberg til spotpris på Dplay. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus