• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Torsten Kjems Hansen

Optakt: Brøndby IF - FC Nordsjælland

Efter to nederlag i træk er der pres på Brøndby, der formentlig kommer til at stille med flere nye spillere i startopstillingen mod FC Nordsjælland.

Af Torsten Kjems Hansen

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: 3+
Hashtag: #biffcn #sldk

Holdnyt:
Brøndby IF:
To nederlag i træk var status hos Brøndby inden pausen på grund af landsholdets EM-kvalifikation. Ikke nogen god måde at gå til pause på. FC Midtjylland vandt 1-0 i Herning, mens AGF i runden forinden udstillede Brøndbys mangler ved at vinde hele 3-0 på Brøndby Stadion. 

Der er dog sket masser af spændende ting i Brøndby siden, for transfervinduets sidste aktiviteter og den seneste tilgang af transferfrie Andreas Maxsø har styrket den samlede pakke i Brøndby - på papiret. 

De nye folk i forsvaret, Sigurd Rosted og Andreas Maxsø, dannede duo i forsvaret, da Brøndbys reservehold tabte med 2-0 til FCK i tirsdag. Det bliver spændende at se, om Niels Frederiksen giver dem genvalg, eller om Skipper eller Hermannsson kommer i spil.

Netop Hjörtur Hermannsson spillede højre back i Brøndbys seneste kamp mod FCM, men tirsdag var det Johan Larsson, der spillede fra start og fik 70 minutter, imens Jens Martin Gammelby blev prøvet på venstre back. 

Skaderne er dog fortsat et problem for Brøndby på midtbanen, hvor Lasse Vigen, Kasper Fisker begge er ude. Jesper Lindstrøm måtte humpe ud af tirsdagens reservekamp, men han er med mod FC Nordsjælland.

Det samme er Kevin Mensah, der ellers har været ude med en skade.

I stedet er Jens Martin Gammelby og Ante Erceg blevet siet fra. 

FC Nordsjælland:
FC Nordsjælland vandt i seneste spillerunde med 2-1 over Hobro. Sejren kom i hus på hjemmebanen i Farum, hvor holdet fortsat har det klart bedst.

Således er sæsonens tre nederlag alle kommet på fremmed græs - det er dog værd at bemærke, at det er sket i kampe mod blandt andet topholdene FCM og FCK, hvor nordsjællænderne med lidt mere held og skarphed sagtens kunne have fået point.

FC Nordsjælland spiller frisk til og hverken kan eller vil fedte sig til point. Det bliver heller ikke tilfældet på Brøndby Stadion, hvor holdet har både Godsway Donyoh og Jonathan Amon tilbage i truppen. Begge har trænet med førsteholdet efter skader. 

Karantæne:
Brøndby IF: Ingen
FC Nordsjælland: Ingen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (4-3-3): Schwäbe - Larsson,  Maxsø, Rosted, Jung - Kaiser, Radosevic, Mukhtar - Hedlund, Wilczek, Uhre

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2019

FC Nordsjælland (4-3-3): Larsen – Thychosen, Hansen, Jenssen, Rasmussen – Andersen, Christensen, Rygaard – Atanga, Damsgaard, Donyoh

Profilen:
Johan Larsson vil uden tvivl få en bragende modtagelse på Brøndby Stadion. Svenskeren er tilbage i klubben efter sit kiksede ophold i fransk fodbold. Den tidligere anfører spillede 70 minutter i tirsdagens testkamp mod FCK og ligner et sikkert fremtidigt valg på back-pladsen i højre side. Spændende bliver det dog at se, hvor langt svenskeren er fra det niveau, der gjorde ham til en af ligaens skarpeste på sin position med sine mange utrættelige løb frem og tilbage i banen - og ikke mindst masser af gode indlæg til Kamil Wilczek og de andre spillere i feltet.

Vidste du, at..:
Brøndby har i den seneste tid haft et ganske godt tag på FC Nordsjælland. De seneste fire hjemmekampe er blevet vundet, og Brøndby har i det hele taget ikke tabt til FCN i de seneste syv møder.

Dom:
Kampen kan meget vel blive rundens mest seværdige. FC Nordsjælland kommer til Brøndby for at spille med og skal nok få udfordret hjemmeholdet med det kvikke pasningsspil. 

Brøndby har dog som nævnt et udmærket tag på de vævre boldspillere fra FCN vil med det fysiske overtag forsøge at hente den krævede sejr efter de seneste pointløse skuffelser. Nemt bliver det dog ikke for Brøndby, der i sæsonen kun har holdt målet rent på Brøndby Stadion én gang i fem forsøg. Og med en formentlig igen-igen ny konstellation i forsvaret, bliver det nok svært at holde FCN fra at skabe chancer. 

Vi tipper en livlig kamp med mål i begge ender. Brøndby og FCN deler i porten med en underholdende 2-2-kamp. 

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Superliga

Optakt: AGF - Silkeborg IF

AGF har tidligere haft en tendens til at sætte hold, der er dårligt kørende, i gang. Men gentager det sig søndag efte...

Optakt: AC Horsens - Hobro IK

To hold, der tørster efter en sejr mødes på Casa Arena søndag middag. Hvem får mest ud af ønsket og håbet om tre vigt...

Mere Superliga

Fokus