• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Optakt: AaB - Vendsyssel FF

AaB jagter revanche efter søndagens nederlag på udebane mod de nordjyske naboer.

Af Ole Hoffskov

Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 18.00
Spillested: Aalborg Portland Park
Slutspil: Gruppespillet - pulje 2
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #aabven #sldk

Holdnyt:
AaB:
AaB fortjener nogle hårde ord med på vejen for indledningen på puljespillet. Jacob Friis' mandskab bør ikke kunne smide en top to-placering væk, og det er muligt, det har lullet holdet fuldstændig i søvn. De første tre kampe har budt på et meget heldigt point mod Hobro og nederlag til Randers FC og Vendsyssel FF.

Det er ikke godt nok for et hold med AaB's kvaliteter.

Derfor bør motiavtion heller ikke være et problem i onsdagens kamp, selv om holdet har sikret sig videre adgang til Europa-playoff. Kasper Kusk, Lucas Andersen og de øvrige AaB-profiler har noget at bevise.

AaB har ingen i karantæne i onsdagens lokalopgør, men er uden de skadede Oliver Abildgaard, Rasmus Thellufsen og Marco Ramkilde. Til gengæld vender angriber Tom van Weert tilbage i aktion, efter han ellers missede seneste møde med Vendsyssel.

Vendsyssel FF:
Lettelsens suk kunne høres i det meste af Nordjylland, da Vendsyssel FF søndag besejrede AaB med 1-0. Ikke nok med, at det altid luner for en klub som Vendsyssel at slå storebror fra Aalborg, så var det holdets første sejr i foråret. 

Jens Berthel Askous mandskab har ikke gjort det dårligt i 2019, men mangel på held og kynisme har kostet dyrt. Derfor faldt fornemmelsen af sejr på et tørt sted, og det gjorde de tre point bestemt også. Med sejren øgede Vendsyssel FF afstanden ned til Hobro IK til fire point, og dermed er der slået et lille hul ned til den direkte nedrykningskamp.

Vendsyssel FF handlede godt ind i vinter, og nyindkøbene fortsætter med at score mange mål. Senest blev Alhaji Kamara matchvinder for klubben, og han har nu scoret fire mål i fem kampe. Han ligner et stort scoop.

Jakob Hjorth, Mikkel Frankoch, Moses Opondo og Sebastian Czajkowski er på skadeslisten i Vendsyssel FF, mens Jon Dagur Thorsteinsson vender tilbage fra karantæne.

Karantæner:
AaB: Ingen
Vendsyssel FF: Ingen

Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-2): Rinne - Kristensen, Okore, Ross, Ahlmann - Kusk, Würtz, Christensen, Børsting - Andersen, van Weert

Vendsyssel FF (3-5-2): Flø - Juel Andersen, Fischer, Kaltoft - Konate, Steinmann, Junior, Thorsteinsson, Henriksen - Kamara, Källman

Profilen:
Vendsyssel-bomberen Alhaji Kamara fik tidligere i karrieren konstateret en hjertefejl, som blandt andet gjorde, at IFK Norrköping ikke ønskede at bruge ham i en periode. Flere læger har kigget på Kamaras helbred, og de er meget uenige om, hvorvidt angriberen er meget syg eller ej. Vendsyssel FF har ingen betænkeligheder overhovedet ved Kamara, og heldigvis har der ikke været problemer med angriberens hjerte. Og da slet ikke hans målnæse. 

Vidste du, at..:
1-0 er et særdeles godt bud på et slutresultat onsdag aften. Vendsyssel FF og AaB har mødt hinanden tre gange i denne sæson, og i alle tilfælde er det endt 1-0 - to gange til Vendsyssel og én gang til AaB.

Dom:
AaB bør værre store favoritter, men man kan ikke rigtigt regne med de bolsjestribede for tiden. AaB'erne må føle, at de skylder en god præstation, og den kan de passende levere på hjemmebane i et lokalopgør, men Vendsyssel er svære at spille imod, og de kommer med en frisk sejr i erindring. Buddet herfra er en 2-1-sejr til AaB.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Superliga

Fra anfører til projektleder

Mads Agesen indstillede i 2018 sin aktive fodboldkarriere for Randers FC, men gør nu comeback for klubben i en stilli...

Mere Superliga

Fokus