• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Optakt: AGF - Randers FC

Enten AGF eller Randers FC får chancen for at møde Superligaens nummer fire i en afgørende kamp om at komme i Europa.

Af Kenneth Jensen

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Ceres Park, Aarhus
Slutspil: Europa Playoff
Dommer: Jens Maae
På TV: Canal 9
Hashtag: #agfrfc

Holdnyt:

AGF:
Klubben fra Aarhus tabte det første møde med Randers med 1-2 på udebane, men trods nederlaget står klubben fra Aarhus med gode muligheder for at vinde det samlede opgør, ende på syvendepladsen i Superligaen og dermed spille sig til en enkelt udebane kamp mod nummer fire i Mesterskabsspillet om at komme i Europa den kommende sæson.

Sidste sæson var det AGF, der endte som nummer syv, men klubben fra Aarhus kunne ikke vinde opgøret mod nummer fire i Superligaen, FCK. FCK endte med at spille sig hele vejen i det europæiske gruppespil.

AGF er uden Niklas Backman, der er skadet, mens Kasper Lunding fortsat er ude - han er kun lige vendt tilbage i træning, efter han har døjet med en hovedskade.

Randers FC:
Kronjyderne kom fra første opgør med en sejr og ved nu, at uafgjort er rigeligt til at ende på syvendepladsen og dermed få chancen mod nummer fire i Superligaen. Det betyder også, at Thomas Thomasbergs mandskab ikke skal jagte noget fra start, men i stedet kan leve lidt på nogle omstillinger.

Kronjyderne har været et godt og solidt mandskab gennem det meste af sæsonen, hvor klubben flere gange mere end snuste til top seks - på et tidspunkt var Randers helt oppe som nummer fire i Superligaen.

Til opgøret kan træner Thomas Thomasberg glæde sig over, at han har en stort sel frisk trup til rådighed. Kun Simon Graves er ude til opgøret.

Karantæne:
AGF: Ingen
Randers FC: Ingen

Bud på startopstillinger:
AGF (4-3-3): Grabara - Hausner, Tingager, Juelsgård, Højer Nielsen - Amini, Stage, Blume - Bundu, Ammitzbøll, Ankersen

Randers FC (4-4-2): Carlgren - Thomsen, Bager, Marxen, Conboy - Lobjanidze, Rømer, Poulsen, Kopplin - Egho, Stokke

Profilen:
Er det Nicolai Poulsens sidste kamp i Randers FC? Ja, hvis AGF ender med at gå vinde opgøret og gå videre. Poulsens kommende arbejdsgiver? Ifølge blandt andre Ekstra Bladet er det AGF.

Vidste du, at...:
Kronjyderne har det godt, når modstanderen hedder AGF. Eksempelvis er de seneste fire Superliga-kampe i Aarhus mellem de to modstandere blevet vundet af udeholdet Randers.

Dom:
Det tegner til at blive et tæt opgør - det er det som regel, når de to hold mødes. I de seneste fem kampe i Aarhus mellem klubberne har Randers scoret mindst to gange, så AGF skal få styr på kronjydernes kontramaskine og sikre sig et overtag, hvis det skal ende med succes.

Vi tror, at hjemmeholdet lykkes med missionen og ender med at vinde opgøret mod Randers med 2-0 - dermed spiller AGF sig for anden sæson i træk i den afgørende Europa Playoff-kamp mod Superligaens nummer fire om en plads i Europa League-kvalifikationen den kommende sæson.

Tidligere indbyrdes kampe og form:

Superliga

Mere Superliga

Fokus