• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Foto: Getty Images

Sidste sæsons to tophold mødes på Brøndby Stadion.

Af Victor Risager

Kampfakta
Kampstart: Søndag klokken 20.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Sandi Putros
På TV: TV3+
Hashtag: #biffcm #sldk

Holdnyt
Brøndby IF

Med fire uafgjort og to nederlag er Brøndby IF et af tre hold, der endnu ikke har vundet en kamp i denne sæson.

Det skal de forsøge at ændre på søndag, når de står over for en svær opgave og tager imod formstærke FC Midtjylland på Brøndby Stadion i et mellem sidste sæsons guldvinder og sølvvinder i Superligaen.

Brøndby IF kommer til kampen ovenpå et nederlag i midtugen, hvor de tabte til RB Salzburg og missede chancen for at komme i Champions Leagues gruppespil. I stedet skal de spille i Europa League.

I de seneste kampe har en hel del spillere gjort comeback, efter at de havde været ude med coronavirus, og Niels Frederiksen råder altså igen over flere profiler som Sigurd Rosted, Mathias Greve og Josip Radosevic.

Dog er Blas Riveros og Peter Bjur fortsat ude.

FC Midtjylland
Bo Henriksen tabte sin første ligakamp som FC Midtjylland-træner mod OB, men siden har der været lutter sejre for midtjyderne i Superligaen.

Fem sejre i træk er de oppe på inden weekendens kamp, og med 15 point er FC Midtjylland også alene i front i tabellen. De har dog blot et point ned til både FC København og Randers FC, der står med 14 point hver.

Bo Henriksen skal i hvert fald igen klare sig uden Junior Brumado, der har været førstevalget i angrebet, men er i karantæne. I sidste uge klarede FC Midtjylland sig med Anders Dreyer, Pione Sisto og Gustav Isaksen i angrebet, men nu er holdets klareste profil i Anders Dreyer ikke længere i klubben efter gårsdagens salg, så Henriksen må nok engang ryste posen for at få offensiven til at fungere.

Søndagens kamp kan også være den sidste i FC Midtjylland-trøjen for nogle profiler.

Med Anders Dreyers skifte til russisk fodbold bliver øjnene nu rettet mod den sportslige ledelse, for at den sidste handel af lavet i FC Midtjylland virker utænkeligt. Flere spillere kan være på vej ud - men indkøb vil der formentlig også komme flere af.

FCM må undvære rekordindkøbet Marrony, der er på vej tilbage fra en skade. Samme er tilfældet med Dion Cools.

Til gengæld er Jonas Lössl tilbage efter en tiltrængt ferie, der betød, at han ikke stod på mål for FCM mod Silkeborg senest.

Karantæne
Brøndby IF: Ingen
FC Midtjylland: Junior Brumado, Juninho

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (3-5-2): Hermansen - Rosted, Maxsø, Tshiembe - Bruus, Frendrup, Radosevic, Greve, Mensah - Hedlund, Uhre

FC Midtjylland (3-4-3): Lössl - Dalsgaard, Sviatchenko, Paulinho - Andersson, Onyedika, Evander, Dyhr - Mabil, Sisto, Isaksen

Profilen:
Oven på Anders Dreyers exit i FC Midtjylland vil der efter alt at dømme vente en større rolle for talentfulde Gustav Isaksen. Han har flere gange vist sit talent frem og får meget muligt chancen for at slå igennem for alvor. 

Vidste du, at…:
I sidste sæson kæmpede de to hold om titlen i Superligaen, og der var gang i den, når de to mandskaber mødtes. Der kom således et rødt kort i hele tre af de fire kampe mellem holdene i 2020/21-sæsonen. To gange blev Paulinho udvist, mens Sigurd Rosted også ragede et rødt kort til sig. 

Dom:
Brøndby IF er godt nok på hjemmebane, men de har haft det svært i de seneste to sæsoner mod FC Midtjylland, hvor det blot er blevet til en blå-gul sejr. Med det samt sæsonstarten in mente er det svært at se, hvorfor midjyderne ikke skal være favoritter.

Herfra lyder buddet også, at FC Midtjylland fortsætter sejrsformen og tager tre point. Det slutter 1-2 til gæsterne på Brøndby Stadion. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020