• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Optakt: FC København - AGF

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Jacob Neestrup debuterer som FC København-træner søndag aften i Parken mod AGF.

Af Ole Hoffskov

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Parken, København
Dommer: Jakob Sundberg 
På TV: 3+
Hashtag: #fckagf #sldk

Holdnyt:
FC København:
Er der sket noget opsigtsvækkende i FC København i løbet af landskampspausen? Joo, lidt er der da! 

De danske mestre har fyret Jess Thorup, der længe har været under et massivt pres og nu er fortid i den danske hovedstad. Jacob Neestrup er i samme forbindelse blevet forfremmet til cheftræner, og han debuterer søndag aften.

Det skal naturligvis blive voldsomt interessant at se, hvilke ændringer Neestrup har med sig. Til sin første kamp har den nye cheftræner valgt at udelade Khouma Babacar og Peter Ankersen, der også var ude i kulden under Thorup. 

Andreas Cornelius er på vej tilbage fra en skadespause, og han kan blive en joker i søndagens opgør. Kamil Grabara ventes desuden tilbage. 

AGF:
Mens det har været en hektisk landskampspause i København, har der straks været mere ro på i Jyllands hovedstad. Man må give Uwe Rösler, at han både på- og udenfor banen er kommet flot fra start i AGF.

I hele sidste sæson scorede AGF 32 mål, og efter 10 kampe under Uwe Rösler er det blevet til 14 mål, mens man har lukket 10 mål ind mod 43 i sidste sæson. Man behøver ikke være dygtig til matematik for at regne ud, at det ser meget bedre ud for århusianerne i begge ender af banen.

Senest vandt AGF 3-1 over AaB, og her strålede især nyerhvervelsen Kevin Yakob - det skal blive spændende at følge ham mod FC København.

AGF har hverken skader eller karantæner at slås med op til søndagens storkamp.

Karantæner:
FC København: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-3-3): Ryan - Diks, Vavro, Boilesen, Kristiansen - Falk, Zeca, Lerager - Bergmann Johannesson, Claesson, Daramy

AGF (3-5-2): Hansen - Tingager, Bisseck, Kristensen - Mølgaard, Anderson, Yakob, Poulsen, Kahl - Haugen, Mortensen

Dom:
Man ser ofte, at der sker noget med et hold i den første kamp med en ny træner, og FCK skal håbe på den såkaldte "Neestrup-effekt" søndag aften i Parken. AGF bliver en vanskelig modstander, som også kan drille de store hold på udebane - det så man, da århusianerne vandt 2-0 i Herning. Det er et vanskeligt opgør at spå om, men vi gætter på, at hjemmeholdet vinder den første kamp under Neestrup. 2-1 til FC København.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: