• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Optakt: FC København - FC Helsingør

Optakt: FC København - FC Helsingør
Foto: Getty Images

FC København skal i aktion mandag aften, når bundproppen FC Helsingør gæster Danmarks nationalarena.

Af Ole Hoffskov

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Anders Poulsen
På TV: TV3 Sport 1 
Hashtag: #fckfch #sldk

Holdnyt:
FC København:
Der er kommet bedre styr på tingene i FC København efter nederlaget til FC Midtjylland den 18. februar. Siden har løverne vundet tre Superliga-kampe i træk, og selv om spillet ikke har været prangende, har det overvejende indtryk været positivt. Det er også værd at bemærke, at den udskældte defensiv med Denis Vavro og Michael Lüftner som de to prügelknaber nu har holdt buret rent i tre kampe.

Mandag aften bør der vente yderligere tre point for FC København, der matematisk har sikret sig en plads i mesterskabsspillet. Resten af sæsonen kommer for løvernes vedkommende til at handle om at forsøge at indhente FC Nordsjælland på tredjepladsen.

Carlos Zeca fik en god start i FC København, inden han ramte et formdyk, men grækeren har set bedre ud på det seneste, og det vil helt sikkert klæde Superligaen, hvis han rammer et højt niveau i mesterskabsspillet. Også en spiller som førnævnte Denis Vavro har løftet sit niveau.

FC København må undvære Robin Olsen mod FC Helsingør, og opgøret bliver også uden deltagelse af Erik Johansson, selv om svenskeren efterhånden må nærme sig comeback.

FCK skrev i sidste uge kontrakt med den transferfrie keeper László Köteles, og han kan ende med at få debut allerede mandag aften. Stephan Andersen er nemlig også skadet, så valget står mellem Köteles og 38-årige Kim Christensen.

Derudover er Nicolaj Thomsen og Aboubakar Keita også ude med skader.

Læs Dagens Spilforslag på FC København - FC Helsingør her

FC Helsingør:
Oprykkerne holdte åbent hus i forsvaret i starten af foråret, men det er der kommet en del bedre styr på i de seneste to kampe. Meget andet er der til gengæld heller ikke at rose FC Helsingør for. Christian Lønstrups mandskab er for alvor kommet i menneskehænder, efter det at spille Superliga-fodbold er blevet hverdag.

FC Helsingør skal kæmpe hårdt for overlevelse, når nedrykningsspillet går i gang, og i den forbindelse står der ikke det store på spil mandag aften i Telia Parken. Kan Lønstrups tropper slippe fra nationalarenaen uden en kæmpe røvfuld og for mange ridser i lakken er det ikke helt skidt. Det handler ligeledes om at undgå skader og dumme karantæner.

Gæsterne har ingen karantæner i Telia Parken, men Jonas Henriksen og Johannes Ritter er tvivlsomme på grund af skader. Christian "TK" Køhler har knæproblemer, men han ventes at spille kampen mod FC København.

Karantæner:
FC København: Ingen
FC Helsingør: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Andersen - Ankersen, Vavro, Lüftner, Boilesen - Skov, Gregus, Zeca, Fischer - Santander, Sotiriou

FC Helsingør (4-2-3-1): Bruhn - Gregor, Jørgensen, Henriksen, Bay - Olsen, Basse - Mohammad, Tantini, Leiria - Mortensen

Profilen:
20-årige Frederik Bay startede sin karriere i FC København, og i oktober 2016 fik han sin officielle debut for løverne, da han spillede en halvleg i en pokalkamp mod Jammerbugt. Det lykkedes dog aldrig for venstre backen at få lov at optræde i Telia Parken, men det kommer han til mandag aften, hvor han er med for gæsterne fra FC Helsingør. Det bliver uden tvivl en speciel kamp for unge Bay.

Vidste du, at..:
Det er bestemt ikke ofte, at FC København skal spille mandagskamp i Superligaen. Senest det skete, og det ikke var i forbindelse med påske, var den 3. april sidste år, hvor løverne gæstede SønderjyskE i den første kamp i mesterskabsspillet. FCK vandt 2-1. FC Helsingør har spillet to mandagskampe i denne sæson og tabt dem begge.

Læs Dagens Spilforslag på FC Købehavn - FC Helsingør her

Dom:
Det ligner en meget sikker FCK-sejr. Selv om det har været en vaklende sæson for de danske mestre, er det svært at finde argumenter for, hvorfor FC Helsingør skulle kunne presse løverne i egen hule. FCK har vundet tre kampe i træk, og FC Helsingør har ikke vundet i foråret. FC København vinder en sikker 3-0-sejr mandag aften.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

VM

Optakt: Iran - Spanien
Optakt: Iran - Spanien

Iran fører gruppen, men nu venter en langt sværere modstander end i åbningskampen.

Optakt: Colombia - Japan
Optakt: Colombia - Japan

For fire år siden var Colombia den store overraskelse og manges darling - nu skal James Rodriguez og holdet så se, om...

Optakt: Polen - Senegal
Optakt: Polen - Senegal

Polen er landet i en gruppe, der på forhånd kan være svær at spå om. Men tirsdagens kamp mod Senegal skal gerne kaste...

Mere VM

Fokus

Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Nogle profiler har snart kontraktudløb og kan derfor frit forhandle med andre klubber. Tipsbladet.dk bringer her overblikket over de Superliga-spillere, der har kontraktudløb inden for det halve år.