• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Optakt: FC Midtjylland - FC Nordsjælland

Foto: Getty Images

Der venter et spændende opgør i Superligaen, hvor FC Midtjylland er favoritter mod et FCN-hold, der har fået en god start på sæsonen.

Af Kenneth Jensen

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 18.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Mikkel Redder
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #fcmfcn #sldk

Holdnyt:
FC Midtjylland
Efter at have tabt senest mod Brøndby IF er FC Midtjylland nu på andenpladsen i Superligaen. Klubben fra Ikast og Herning skal forsøge at komme tilbage på sporet, og man kan glæde sig over, at man bliver forstærket til opgøret mod FC Nordsjælland.

Stopper Juninho er tilbage efter en overstået karantæne, han havde taget med sig fra det brasilianske, og så har angriber Junior Brumado overstået sin karantæne. Samtidig må Jens-Lys Cajuste forventes at være i betragtning til spilletid på førsteholdet igen, efter han ikke har spillet hele sæsonen, da man forsøgte at sælge ham. Han er udtaget til opgøret mod FCN.

Bo Henriksen har dog ikke Marrony til rådighed, efter han er kommet til fra brasilianske Atletico MG. Han er ikke udtaget endnu.

Jonas Lössl måtte trække sig fra landsholdet med en mindre skade, men han er i kamptruppen. 

FC Nordsjælland
Flemming Pedersens mandskab sagde denne sommer farvel til flere profiler - målmand Peter Vindahl Jensen og offensivspiller Kamaldeen Sulemana, men holdet har alligevel fundet formen og er at finde i top seks, bare et par point efter FCM.

Opgøret mod FCM er svendeprøven for det unge FC Nordsjælland-mandskab, og her skal det vise, at det har kvaliteter i begge ender af banen. Man købte ikke en angriber i vinduet, og dermed er der fortsat en del pres på de offensive spillere, hvor Andreas Schjelderup har vist klassen og scoret tre gange indtil videre.

Klubben kommer til opgøret uden angriber Jonathan Amon, der har været så hårdt plaget af skader igennem de sidste par år. 

Karantæne:
FC Midtjylland: Ingen
FC Nordsjælland: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland
(3-4-3): Lössl - Dalsgaard, Sviatchenko, Juninho - Andersson, Cajuste, Evander, Paulinho - Isaksen, Brumado, Sisto

FC Nordsjælland (3-4-3): Haesler - Døhr Thychosen, Hansen, Nagalo - Villadsen, Francis, Kofod Andersen, Frese - Coulibaly, Diomande, Schjelderup  

Profilen:
Juninho er tilbage efter overstået karantæne, og han kommer til at blive god for FC Midtjylland. I de få kampe, han nåede at spille for Ulvene, viste han fine takter, og hans retur betyder også, at man kan flytte Paulinho op på venstre wing back, hvor han er bedst.

Vidste du, at…
Mens FC Midtjylland har mange brasilianere, er det mange ghanesere, der er på kontrakt i FC Nordsjælland. I begge klubber er det danskere, der er flest af, og i FCM er der næstflest brasilianere, mens der i FCN er næstflest ghanesere.

Dom:.
Der venter et spændende opgør i Herning, hvor hjemmeholdet må tage favoritværdigheden. FC Midtjylland er ved at være tilbage i fuld styrke og skal have genfundet melodien efter nederlaget i Brøndby.

Vi regner med, at de til tider fysisk stærke FCM'ere har for meget for FCN. 2-0 ender det.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020